Af - 05/09-16 18:36

19-årig vandt et livs forbrug af kage og donerede alt til hjemløse19-årig vandt et livs forbrug af kage og donerede alt til hjemløse

Da en britisk teenager sendte en besked til et nyt bageri i hans by, havde han ikke forventet, at hans besked snart skulle gå verden rundt og afføde reaktioner fra nær og fjern.

Bildstrecke im Grossformat »

En ung mand fik en idé om at spørge et nyt bageri, om han måtte få nogle kager, hvis han skaffede dem 'likes' og delinger. Det gjorde han i den grad, og vandt dermed udfordringen. Men så tog samtalen en drejning eller to.

LÆS OGSÅ: Politibetjents gode gerning blev fanget på overvågningskameraer

19-årige Bradley Williams sendte for sjov en besked til et nyåbnet bageri i sin by Canterbury, efter han havde set deres reklame på sin Facebook. Beskeden var en forespørgsel på et livs forbrug af brownies, hvis han til gengæld fik 20,000 likes, 10,000 kommentarer og 5,000 delinger på sit screenshot af beskeden.

Til stor overraskelse accepterede Bake Mates udfordringen, på betingelse af at han udførte opgaven inden to 48 timer. Bradleys venner delte flittigt, og snart nåede screenshottet ud til nær og fjern.

Efter 12 timer var den hjemme - Bradley havde gjort sig fortjent til gratis kage resten af livet. Men teenageren havde også modtaget beskeder fra lande på den anden side af jorden, herunder USA og Australien, og disse beskeder var ikke alle glade på hans vegne.

- Ærlig talt, jeg fik nogle hadebeskeder fra folk, der fortalte mig hvor fed jeg er, og at jeg burde begå selvmord, fortalte han til Metro.

LÆS OGSÅ: Fik over 100.000 procent i drikkepenge for god gerning

De grove reaktioner kom bag på knægten, men han valgte at ignorere beskederne og fokusere på sin præmie i stedet. Han mødtes med holdet bag Bake Mates-bageriet, og her overraskede han prisuddelerne: Han havde besluttet sig for ikke at spise kagerne selv, men i stedet donere dem til et lokalt herberg for hjemløse.

- Jeg besluttede, at jeg ønskede at gøre dette til en endnu mere positiv oplevelse, ved at donere præmien til et værdigt formål. Et helt livs forbrug af brownies lyder jo for vildt, men at tænke på alle de smil, disse kager ville kunne give de mindre heldige, er endnu bedre, sagde den glade unge mand.

https://www.facebook.com/BakeMates/photos/a.445890342113230.92010.445878802114384/1105542909481300/?type=3

Nu skal Bradley mødes med bagerne igen, før de sammen kører leverancen ud til herberget, som angiveligt er lykkelige over at modtage sådanne lækkerier.


LÆS OGSÅ: Ærlig mægler fandt 260.000 i ny lejlighed - nu giver han det hele væk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress