16/03-16 19:07; Opdateret: 16/03-16 19:28

Forsigtig Janet Yellen holder renten i roForsigtig Janet Yellen holder renten i ro

Den amerikanske centralbank, Fed, fastholder som ventet renten. Men yderligere rentestigninger er på vej.

storybild

Forkvinden for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, holdt renten i ro onsdag. Det var ganske som ventet. (Billede: AP/Susan Walsh)

Den amerikanske rente bliver holdt i ro for nuværende. Det fortæller den amerikanske centralbank, Fed, ifølge Bloomberg News.

Dermed er renten fastholdt på 0,25 til 0,50 procent, som den blev hævet til i december efter syv år med nulrenter oven på finanskrisen.

- Rentekomiteen forventer at, med gradvise justeringer af pengepolitikken, vil den økonomiske aktivitet stige i et moderat tempo og at arbejdsmarkedet vil fortsætte med at styrkes.

- Udviklingen i den globale økonomi og på finansmarkederne udgør dog fortsat en risiko, skriver centralbanken og centralbankchef Janet Yellen i meldingen ifølge Bloomberg News.

Der er samtidig lidt godt nyt til finansmarkederne. Ifølge Fed er forventningen nu, at den amerikanske rente vil ligge på 0,875 procent ved slutningen af året.

Det indikerer, at der vil komme to rentestigninger af 0,25 procent stykket i år. Tidligere var forventningen, at der ville komme fire.

- Her i første kvartal har der været massiv uro på de finansielle markeder og nogle af de amerikanske nøgletal har været svagere end ventet.

- Det er ikke et miljø, som den amerikanske centralbank har følt sig tryg ved at hæve renten i, hvilket ikke mindst skyldes, at vi kun lige knap og nok er kommet også oven på den værste økonomiske krise siden 30’erne, skriver Danske Banks analytiker Mikael Olai Milhøj i en kommentar.

Samtidig er inflationen fortsat meget lav. Centralbanken forventer en inflation i USA i år på 1,2 procent, et faldt fra den seneste forventning på 1,6 procent. Målet for inflationen er 2 procent, men det forventes ikke at blive nået før 2018.

- Da den amerikanske centralbank signalerer to rentestigninger i år, er det ikke udelukket, at den næste rentestigning kan komme til juni - men det vil afhænge af den faktiske dataudvikling.

- Den bløde tone viser, at den amerikanske centralbank hellere vil vente med at sætte renten op end at stramme for hurtigt, skriver Mikael Olai Milhøj.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress