17/03-16 13:55

Norsk fængsel havde til opgave at holde Breivik i liveNorsk fængsel havde til opgave at holde Breivik i live

Natlige kontroller og kropsvisitationer skulle sikre, at Breivik ikke begik selvmord, inden han fik sin dom.

storybild

Massemorderen Anders Behring Breivik sagsøger den norske stat for brud på menneskerettighederne. Torsdag var tredje dag for retsmøderne, som slutter fredag. (Billede: AP/Lise Aserud)

Hver halve time hver nat fra sommeren 2011 til sommeren 2012 tjekkede fængselspersonalet i Ila Fængsel i Oslo, om massemorderen Anders Behring Breivik stadig var live i sin celle.

Han skulle nemlig ikke begå selvmord eller komme til skade, inden han fik sin dom for 22. juli 2011 at have dræbt 77 mennesker i Norge. Det var beskeden fra det norske justitsdepartement.

Sådan lød det fra direktør ved Ila Fængsel Knut Bjarkeid under torsdagens retsmøde i Skien.

Her skal flere vidner fra Ila og Skien fængsel forklare sig om Breiviks afsoningsforhold, som han kalder så umenneskelige, at han har sagsøgt den norske stat for brud på menneskerettighederne.

- Jeg havde fået et tydelig mandat fra Justisdepartementet, det var at sørge for, at samfundet skulle få et retsopgør med Breivik.

- Han skulle ikke udsættes for nogle typer hændelser fra nogen. Det var vores opgave, og den opgave skulle gennemføres, sagde Knut Bjarkeid ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Det betød blandt andet natlige kontroller og en række kropsvisitationer af en nøgen Breivik. Og det klager Breivik over. Han mener, at han er blevet kropsvisiteret nøgen 885 gange.

880 af dem skete, mens han sad fængslet i Ila Fængsel, siger han, hvor han afsonede frem til september 2013, hvorefter han blev flyttede til Skien Fængsel.

Direktøren mener dog, at fængslet gennemførte omkring 400 nøgen kropsvisitationer. Og lige så snart, Breivik blev dømt 21 års forvaring 24. august 2012, stoppede de mange kontroller og kropsvisitationer.

- Derefter fik han genstande ind til sig, som han kunne skade og dræbe sig selv med. På det tidspunktet var vores bekymring betydelig reduceret, siger Knut Bjarkeid ifølge NTB.

En såkaldt civilombudsmand mener dog, at der har været forhøjet risiko for umenneskelig behandling i Skien Fængsel. Det fremgik af en rapport, som Breiviks advokat Øystein Storrvik læste op af.

Ifølge rapporten er bevægelsesfriheden på afdelingen, hvor Breivik sidder som eneste indsat, meget begrænset og muligheden for menneskelig kontakt er lille.

Men ifølge en fængselslæge i Skien Bjørn Draugedalen, som var det tredje vidne på dagen, er der ikke blevet observeret tegn på isolationsskader hos Breivik, mens han har siddet i Skien Fængsel.

- Det kan vi ikke se, bortset fra, at han har villet gå ned i vægt den sidste tid, og han har også været bevidst om, hvad slags diæt, han er på. Det ser vi ikke som en psykisk sygdom, men som et projekt for at gå ned i vægt.

Fængselslæge i Ila Fængsel Bjarne Haukeland og afdelingslederne i Skien Fængsel, Margit Kise og Tore Stenshagen, skal også vidne torsdag.

/ritzau/NTB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress