Af Ritzau - 10/11-16 09:31; Opdateret: 10/11-16 11:06

Hillary fik flest stemmer - men i de forkerte staterHillary fik flest stemmer - men i de forkerte stater

For kun femte gang i historien er USA's nye præsident den med færrest stemmer på landsplan.

storybild

Det er antal valgmænd, der afgør det amerikanske valg. Trump fik flest. (Billede: Scanpix/Jewel Samad)

En triumferende Donald Trump kunne onsdag kalde sig for USA's næste præsident. Men efter den foreløbige optælling af stemmer, tyder meget på, at Hillary Clinton sammenlagt har fået flest stemmer ved valget.

Eneste problem er imidlertid, at stemmetallet ikke betyder noget i USA, på grund af valgmandssystemet.

- Problemet med systemet med valgmænd er, at næsten alle stater har princippet "the winner takes it all".

- Der er kun Nebraska og Maine, der ikke har det princip, og derfor bliver der spildt en masse stemmer, siger lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet Jørn Brøndal.

Ifølge CNN er Trumps stemmeantal foreløbigt opgjort til 59.698.506 stemmer, mens Hillary Clinton har fået 59.926.386. Det er 227.880 flere til Clinton.

Det forventes, at det forspring øges, når Californien har færdiggjort en langsommelig proces med optælling af brevstemmer. Men det ændrer altså ikke på Clintons situation.

Sidst, at stemmetallet fordelte sig på en sådan måde i et amerikansk præsidentvalg, var i 2000, da Al Gore kæmpede mod George W. Bush. Her fik Al Gore omkring 500.000 flere stemmer end Bush, men tabte alligevel.

- Det er kun sket fem gange i amerikansk historie, at den med færrest stemmer har vundet. 1824, 1876, 1888, 2000 og nu sker det igen, siger lektoren.

Det amerikanske valgsystem er designet, så den kandidat, der først får 270 valgmænd, vinder valget.

Hver stat har et forskelligt antal valgmænd, alt efter hvor mange medlemmer de har i kongressen. Det betyder, at stater med mange indbyggere vil have flere valgmænd end stater med få indbyggere.

Flertallet i hver enkel stat afgør, hvilken kandidat, der får alle statens valgmænd.

Systemet er før blevet kritiseret, men det er skrevet ind i forfatningen og ikke lige til at erstatte.

- Man lavede en ordning, hvor man i stedet skulle stemme på nogle valgmænd, ud fra devisen at de valgmænd nok ville være erfarne folk, der ville vide, hvem man skulle stemme på, siger Jørn Brøndal.

Valgmændene havde altså i begyndelsen den endelige afgørelse ved valg, men med tiden har valgmændene ladet det være op til befolkningen.

- Stemmer de imod det, de har sagt, så har de ikke brudt forfatningen, men politisk er de færdige. Der er også en række stater, der har indført lokale love, der forhindrer, at valgmænd snyder, siger han.

Mandag efter anden onsdag i december, i år 19. december, indgiver valgmændene deres stemmer. 20. januar indsættes Donald Trump officielt som præsident.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress