Af Ritzau - 17/11-16 06:32; Opdateret: 17/11-16 07:30

Skuffet Clinton endelig tilbage: Har haft lyst til at gemme sig væk for altidSkuffet Clinton endelig tilbage: Har haft lyst til at gemme sig væk for altid

En skuffet Hillary Clinton erkender, at det har været svært at acceptere valgnederlaget til Donald Trump.

storybild

Demokraten Hillary Clinton gik onsdag aften på talerstolen i forbindelse med et arrangement for fonden Children's Defense Fund. Her opfordrede hun deltagerne til at kæmpe videre for deres værdier. (Billede: Reuters/Joshua Roberts)

Hillary Clinton kommenterede onsdag for første gang offentligt sidste uges valgnederlag til republikaneren Donald Trump.

Det skete i forbindelse med et arrangement for fonden Children's Defense Fund i Washington, hvor hun opfordrede deltagerne til at kæmpe videre for deres værdier.

- Splittelsen, der blev blotlagt under dette valg, er stor, men lyt til mig, når jeg siger dette: USA er det værd, vores børn er det værd, siger Hillary Clinton ifølge nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ: Se første billede af Hillary efter nederlag: Kvinde fandt hende i skoven

Fra talerstolen fortæller den tidligere førstedame, at det har været svært at acceptere nederlaget til Donald Trump.

- Der har været perioder i den seneste uge, hvor jeg har haft lyst til at krybe sammen med en god bog eller vores hunde og aldrig forlade huset igen, siger Hillary Clinton.

Hun har været tilknyttet Children's Defense Fund, siden hun var en ung jurastuderende.

Den tidligere udenrigsminister fik over en million flere stemmer ved valget, men tabte på grund af det amerikanske valgmandssystem.

LÆS OGSÅ: TV: Her er beviset: Donald Trump er besat af Danmark

I stedet bliver det republikaneren Donald Trump, der flytter ind i Det Hvide Hus til januar.

- Jeg ved, at mange af jer er dybt skuffede over resultatet. Det er jeg også. Mere end jeg nogensinde kan udtrykke med ord, siger Hillary Clinton.

- Men som jeg sagde i sidste uge: Vores kampagne handlede aldrig om én person eller ét valg. Den handlede om det land, vi elsker, og at bygge et Amerika, der håbefuldt, inkluderende og storhjertet.

LÆS OGSÅ: Hillary fik flest stemmer - men i de forkerte stater

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress