Af - 01/06-16 10:14

Ekskæreste satte ild til Sara og dræbte hende på åben gadeEkskæreste satte ild til Sara og dræbte hende på åben gade

Hun endte med at miste livet, da ingen af de forbipasserende greb ind og hjalp hende.

storybild

Italien er rystet efter en 22-årig kvinde blev dræbt på åben gade, da hendes ekskæreste overøsede hende med alkohol, før han satte ild til hende med en lighter.

Flere biler passerede forbi uden at gribe ind, hvilket sandsynligvis er årsagen til, hendes liv ikke stod til at redde, da redningsmandskab kom frem til gerningsstedet.

LÆS OGSÅ: Derfor kan ulykkelig forelskelse ende fatalt

Sara Di Pietrantonios ekskæreste satte først ild til hendes bil, før han jagtede hende omkring 100 meter, og satte ild til hende, da han indhentede hende, lyder beskrivelsen af drabet fra de italienske myndigheder, ifølge Sky News.

Ifølge efterforskerne hældte han alkohol udover hendes ansigt, inden han tændte lighteren.

- Jeg har aldrig oplevet noget så grusomt i mine 25 år i politiet, siger chef-efterforskeren Luigi Silipo om drabet.

Ekskæresten er nu anholdt, og alt tyder på, motivet til drabet var et voldsomt anfald af jalousi, der fik ham til at gå amok.

LÆS OGSÅ: Han nåede toppen på Mount Everest men fik knust sit hjerte

- Han kunne ikke acceptere, at de ikke længere skulle være sammen, da hun slog op med ham, siger Luigi Silipo, ifølge Sky News.

Sara Di Pietrantonio havde været i et forhold med sin drabsmand i to år, inden han angreb hende og slog hende ihjel.

Han er nu blevet varetægsfængslet og sigtet for overlagt drab.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress