Af - 31/08-15 18:43

TV: Mand spiddet i hjertet under tyreløb: 12 dødsfald alene i årTV: Mand spiddet i hjertet under tyreløb: 12 dødsfald alene i år

En 63-årig mand er død under det årlige tyreløb i den spanske by Cuellar. Dødstallet under de traditionsrige løb er det højeste i 15 år, og debatten om tyreløbenes berettigelse raser nu igen.

storybild

(Billede: YouTube.com)

En 63-årig mand mistede søndag livet under 'Encierros', som det årlige, traditionsrige tyreløb hedder i den spanske by Cuéllar, der ligger nordvest for Madrid.

Manden stod på den 'sikre' side af et hegn, da tyrene kom løbende gennem byen. Men fordi hegnet ikke var massivt, blev han ramt af tyrens højre horn mellem hegnets to vandrette stolper. I videoen i bunden af artiklen kan du se ulykken.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Derfor er disse mennesker dækket i blodrød maling

Den 63-årige mand blev uheldigvis spiddet direkte i hjertet, og selvom folk omkring ham hurtigt bar ham ned til samaritterne, var der intet at stille op. Manden døde, før ambulancen ankom til stedet.

Det skriver Daily Mail.

Det seneste dødsfald tangerer en kedelig, 15-årig rekord med 12 døde på bare et år. Ikke siden 2000 er så mange mennesker omkommet under de spanske tyreløb, der hvert år bliver afholdt flere end 15.000 af rundt omrking i Spanien. Siden 2000 er i alt 74 mennesker døde.

LÆS OGSÅ: Mand vs tyr: Her bliver hans ringmuskel svært skadet

LÆS OGSÅ: Se de vilde billeder: Flere såret ved tyreløb

De mange, tragiske dødsfald har endnu engang sat gang i debatten omkring måden, man behandler tyre på i Spanien.

Og selvom den spanske tyreopdrætter-forening, UCLT, i sidste uge lobbyerede for, at dødstallet kun udgør 0.1 procent af de mange millioner deltagere, er stadigt flere spanieres holdning til tyreløbene ved at ændre sig.

Flere venstreorienterede kommuner, som i dag fylder mere efter det spanske lokalvalg i maj, har sløjfet tilskuddene til arrangementer, der har med tyre at gøre, og flere overvejer at afholde folkeafstemninger, om hvorvidt man skal fortsætte med tyreløbene eller ej.

Videoen herunder er fra Encierros de Cuéllar søndag, hvor den 63-årige mand omkom efter at have været i karambolage med tyren. OBS STÆRKE BILLEDER!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress