Af - 20/04-15 14:58; Opdateret: 20/04-15 15:14

FOTO: Nordkoreas Kim bestiger angiveligt kæmpe-bjerg - glemmer bare én detaljeFOTO: Nordkoreas Kim bestiger angiveligt kæmpe-bjerg - glemmer bare én detalje

Nordkoreas leder Kim Jong-Un har ifølge statsstyrede medier besteget Nordkoreas største bjerg. Bedriften er blot den nyeste i rækken af imponerende ting, diktaturets leder angiveligt har gjort.

Bildstrecke im Grossformat »

Nordkoreas leder på toppen af diktaturets største bjerg og andre propaganda-billeder fra diktaturet Nordkorea og fra Rusland.

Nordkoreas leder Kim Jong-Un har været ude i en usædvanlig kraftanstrengelse.

Han har, ifølge statskontrollerede medier, besteget Nordkoreas højeste bjerg på 2.750 meter. Billeder viser, hvordan han poserer i sit pæne tøj og skinnende sko på det sneklædte bjerg, men der er til gengæld ingen billeder, som dokumenterer den lange vandring derop.

Den 32-årige Kim Jong-Un har angiveligt taget rejsen for at besøge piloter fra hæren, som også ses på billederne. Og selvom bjerget er stejlt og rejsen lang, så har den ikke gjort lederen træt. Den har tværtimod givet ham mere energi.

LÆS OGSÅ: Nordkorea truer med at sprænge Det Hvide Hus i luften

- At bestige Mount Paektu giver metal energi, som er stærkere end hvilket som helst atomvåben, sagde Kim Jong-Un til tropperne, ifølge mediet Rodong.

Ifølge den kommunistiske stat er hans far - den nu afdøde Kim Jong-Il - født på bjerget. Dog mener historikere, at han i virkeligheden er født i Rusland.

Bjergbestigningen er blot den seneste historie i en lang række mere eller mindre utrolige historier om medlemmerne af Kim-dynastiet, som nu har kontrolleret Nordkorea med kold og kynisk hånd de seneste seks årtier.

For nyligt påstod regimet, at Kim Jong-Un allerede kunne køre bil i en alder af tre år, mens hans far angiveligt skulle have lavet hele 11 hole-in-one den allerførste gang, han spillede golf.

Russerne kan også
Hos Nordkoreas kommunistiske venner i Rusland har de også tradition for at bringe billeder af lederen som lidt af en "action man".

LÆS OGSÅ: Her er videoen, Kim Jong Un ikke vil have, at du ser

Der er billeder af Præsident Putin som jægerpilot, som bjergbestiger og dykker. På nogle af de mere kendte billeder er han til hest eller står i bar mave i den vilde natur eller nedlægger en isbjørn.

Se dem og andre interessante propaganda-billeder af Putin og Jong-Un oppe i toppen af denne artikel.

LÆS OGSÅ: NU ER DET NOK: Rusland bandlyser kritiske memes

LÆS OGSÅ: Nybagt far eller bjørnejagt - hvor tror du Putin har været?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress