Af - 08/03-15 10:48

Ud af min kiosk! Røvere mødt af tidligere bodyguard med jernrørUd af min kiosk! Røvere mødt af tidligere bodyguard med jernrør

Et hold britiske røvere fik sig en kedelig overraskelse, da de ville rulle en kioskmand.

Bildstrecke im Grossformat »

To teenagere fik sig en grim overraskelse, at de prøvede at røve en kiosk i Edinburgh i Storbritannien. Bag disken stod nemlig en tidligere bodyguard for en pakistansk premierminister. Under disken gemte han et jernrør.

Det skriver The Telegraph.

De to unge røvere forsøgte onsdag at røve Muhammad Afzal Hanifs kiosk ved 20-tiden om aftenen. Allerede fra de kom ind af døren havde kioskejeren en fornemmelse af, at de to ikke blot var kommet for at købe cigaretter, et ugeblad og en tipskupon.

Parret af røvere trådte ind i kiosken med hætterne oppe og tørklæder, der dækkede for deres ansigter. De ville have pengene i kassen, men Muhammad, der har en baggrund i Pakistans hemmelige politi og har arbejdet som bodyguard for den tidligere premierminister i landet, Nawaz Sharif, havde andre planer.

- Da de kom ind, bad jeg dem om at tage hætterne ned, ellers ville jeg ringe til politiet, fortæller kioskejeren, der havde lugtet lunten.

LÆS OGSÅ: 78-årig jager tre unge hjemmerøvere på flugt

Da de unge røvere beordrede ham til at åbne kasseapparatet og give dem kontanterne, lod han først som om, at han gjorde som de sagde, men i virkeligheden rakte han ned efter den jernstang, han havde gemt på en hylde under disken.

Hvorefter han prompte jog de to lømler ud af sin kiosk.

- Der stod en til udenfor, og jeg fulgte efter dem, mens de bandede og svovlede af mig. Jeg skulle have knaldet gitteret ned til butikken for at forhindre dem i at slippe væk, siger Muhammad efterfølgende.

Han beskriver de forfejlede røvere som hvide unge mænd i alderen 14-18 år med lokal dialekt.

LÆS OGSÅ: Berygtet teenagepar fanget efter to ugers flugt

Kioskejeren vil dog ikke kalde sig selv for en helt for at afværge røveriet. Han har blot den rette træning

- Jeg var ikke bange for dem - jeg er vant til at slås hver dag. Hvis nogle kommer ind på den måde igen, så kan jeg sagtens forsvare mig, siger han.

Det er ikke første gang, at kioskmanden har afvist en røver, der var ude efter hans surt tjente penge. Tilbage i 2008 sendte han en kriminel en tur på røv og albuer, da denne ville stjæle aftenens omsætning.

Muhammad brugte den kamptræning, han havde lært i de pakistanske elitestyrker, og det fik hurtigt røveren på andre tanker.


LÆS OGSÅ: Så gik den ikke længere: Flugtkonge fanget, da han kørte fast på græsplæne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress