Af - 12/05-16 09:13; Opdateret: 12/05-16 13:40

Fem ting, du IKKE skal gøre mod din penisFem ting, du IKKE skal gøre mod din penis

Halvdelen af jordens befolkning har en penis. Men det er ikke alle, der kan finde ud af at vedligeholde den.

storybild

(Billede: Søren Bidstrup)

Penisser sidder på halvdelen af jordens befolkning, men det er ikke altid, at deres ejermænd kan finde ud af at tage ordentligt vare på deres bedste ven. Det skriver mirror.co.uk.

Så hvorfor ikke behandle den så godt som overhovedet muligt? Her er fem gode råd, der kan give din penis et langt og hårdt liv med masser af oplevelser.

Med måde

Alle har brug for lidt alene-tid, og det gælder også din bedste ven forneden.

Man bliver ikke blind eller gal i hovedet af at onanere, det ér efterhånden bevist. Til gengæld kan for meget onani på kort tid gøre, at penis hæver, og det er ikke på den gode måde. Hævelserne er væskeansamlinger, der dog forsvinder i løbet af en dag eller to. Indtil da er det bedst at holde sig lidt tilbage med løjerne.

Hold igen med alkohol


Sex og alkohol er to ting, der ofte hænger sammen. Alkoholens evne til at få os til smide hæmningerne kan give bagslag, på både den korte og lange bane.

Når du drikker, dehydrerer din krop. Det gør, at blodets volume bliver mindre. Samtidig sker der ændringer i hormonet angiostensin, der regulerer kroppens salt- og vandbalance og blodtryk og får blodkarrene til at trække sig sammen. Ikke de bedste betingelser for en længerevarende rejsning.

Det gælder også rygning


Ja, vi skal til det igen. Rygning og rejsning går ikke hånd i hånd.

Hvis du pulser for mange cigaretter, øges risikoen for åreforkalkning. Og hvad sker der, hvis blodet ikke kan komme ordentligt til? Du kan sikkert godt regne ud, at vi er ude i nogenlunde de samme virkninger som med alkohol. Ifølge National Male Medical Clinics er de kemikalier og giftstoffer, som tobakstængerne indeholder, også med til at gøre erektionen dårligere.

Pas på med fedtet

Mæsker du dig i fedtet junkfood og andre usunde madvarer? Tænk dig godt om.

Er du for overvægtig bliver din udholdenhed i sengen sat på prøve og du kan risikere hormonel ubalance. I nogle tilfælde kan overvægt være så slem, at penis helt forsvinder i deller, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt.

Giv din bedste ven opmærksomhed

Alle har brug for lidt opmærksomhed, og det gælder også mandens bedste ven.

Eksperter fortæller, at daglige erektioner er det mest naturlige i verden, og de er med til at vedligeholde din penis' evne til at præstere. Så når du sidder og synes, at din erektion har valgt et helt forkert tidspunkt, så vær taknemmelig. Det er bare kroppen, der vedligeholder sig selv.

LÆS OGSÅ: Kom op at skændes med konen: Så fik hun hans penis til at rådne

LÆS OGSÅ: 19-årig elev flashede penis i årsbog: Det skulle han aldrig have gjort

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Derfor er din penis større end du tror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress