Af Ritzau - 09/10-16 10:39

Dansk mand dør under jagtulykke i New ZealandDansk mand dør under jagtulykke i New Zealand

Lokalt politi i New Zealand oplyser, at en dansk mand har mistet livet i forbindelse med en jagt.

storybild

En dansk mand er fundet død efter en jagtulykke i New Zealand. Det oplyser det lokale politi ifølge Ekstra Bladet.

Manden er ifølge de lokale myndigheder faldet ned fra en højderyg under en jagt fredag på øen Gunn Ridge og har mistet livet. En jagtkammerat sendte herefter et nødsignal, der blev opfanget af redningspersonel.

På grund af et uvejr er liget af manden først blevet bjærget lørdag.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansk person er omkommet i New Zealand, men kan ikke udtale sig yderligere om sagen.

Ifølge Ekstra Bladet er manden oprindeligt fra København. Han har boet i Christchurch i New Zealand.

- Politiet vil gerne udtrykke deres sympati for mandens familie og venner i denne tragiske tid, skriver det lokale politi i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress