Af - 12/09-16 19:04

TV: Her bliver elever filmet i smug på handelsskoles toiletTV: Her bliver elever filmet i smug på handelsskoles toilet

Videoen blev efterfølgende delt på en pornoside, hvor den fik flere tusinde visninger.

Den svenske handelsskole Thoren Business School i Gävle har indgivet en politianmeldelse, efter der er blevet fundet en film på en pornoside, der tilsyneladende viser flere af skolens elever, mens de bruger et af skolens toiletter.

- Vi kan ikke udelukke, at det er vores skole, der er blevet filmet på, men det ligner meget vores toiletter. Vi agerer, som om den er optaget hos os, siger skolens rektor, Joacim Swedén, til Nyheter24.

LÆS OGSÅ: Sexisme og hævnporno kan give flere voldtægtsanmeldelser

Den 45 minutter lange film er blevet lagt op på en pornoside, og den starter med, at der bliver sat et kamera op skjult bag rørene ved håndvasken, hvorefter flere elever af begge køn bliver filmet, mens de er på toilettet.

Ifølge Nyheter24 har personen, der har uploadet filmen, skrevet i kommentaren til filmen, at den er optaget på Thoren Business School.

Filmen nåede at få over 2500 visninger, før den blev taget ned fra pornosiden mandag formiddag.

LÆS OGSÅ: Køkkenpersonale filmet af skjult kamera i omklædningsrum

- Det er chokerende. Jeg synes det er rigtig grimt, at man filmer personers helt private forhold, hvor man burde føle sig tryg og sikker. Sidenhen har man endda lagt den ud på en pornoside. Jeg synes, det er forfærdeligt, siger Joacim Swedén til Nyheter24.

Skolens ledelse formoder, det er af skolens elever, der står bag optagelserne, og efter de har anmeldt episoden til politiet, opfordrer de alle elever til at komme med oplysninger i sagen, så gerningsmanden kan blive anholdt.

I august måned stod Cecilie Leander frem og fortalte om, hvordan hun var blevet filmet i smug, mens hun dyrkede sex, hvorefter filmen blev delt på internettet.

- Man ser alt. Det er hele min krop. Der er billeder, hvor jeg er i bad, billeder hvor jeg sover og også billeder og filmklip taget under samleje, forklarede hun til Metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress