Af - 10/05-15 21:31

Verdens bedste boss? Han tager 6.400 ansatte med på fransk luksusferieVerdens bedste boss? Han tager 6.400 ansatte med på fransk luksusferie

De mange ansatte fik blandt andet en tur på Louvre helt for sig selv, slog en verdensrekord og fik lukket et legendarisk stormagasin af for alle andre end dem..

Bildstrecke im Grossformat »

Direktøren for det hele havde en vildt generøs måde at fejre firmaets 20. jubilæum. Han inviterede 6.400 medarbejdere på en begivenhedsrig luksusferie i Frankrig i den forgangne uge.

Det skriver engelske Metro.

Den kinesiske milliardær, Li Jinyuan, havde den store pung oppe af lommen, da han betalte for hele gildet og tog tusindvis af ansatte med på en begivenhedsrig fransk visit, hvor planen for den store sightseeing-ekspedition må siges at være fyldt til bristepunktet.

Alene tallene er svimlende.

84 fly var på vingerne, 140 hoteller lagde værelser til i Paris, og i Cannes og Monaco blev de ansatte indlogeret på 4.760 hotelværelser på de 79 mest eksklusive hoteller.

LÆS OGSÅ: TV: Raketforsker udvikler stilet, der føles som en gummisko

Det legendariske stormagasin, Galeries Lafayette, blev lukket af for offentligheden for, at de tusindvis af kinesiske ansatte mageligt kunne ose rundt i blandt de mange varer i fred og ro.

Koncertsalen Palais Nikaia i den sydfranske by Nice blev også fyldt til randen, da de ansatte i det kinesiske firma skulle nyde et Moulin Rouge cabaret show.

De mange medarbejdere fra firmaet Tiens fejrer deres 20. jubiluæm og partnerskab i Europa. Firmaet beskæftiger sig hovedsagligt med turisme, e-handel og kosmetik.

Direktøren havde besluttet sig for at gøre noget ekstraordinært ud af det runde hjørne og havde også både London og Rom i tankerne. Det var dog den franske turistbranche, der løb af med den overdådige fejringstur og besøget har givet et markant boost til den franske turistøkonomi.

LÆS OGSÅ: 7-årig sendte tegning til dansk forsvarschef - her er reaktionen

Ud over at have besøgt de mest populære turistmål, deltog de mange mennesker også i en konkurrence, der fik dem skrevet ind i Guiness Rekordbog. De 6.400 ansatte lavede nemlig den længste 'menneskelige sætning.' Der stod ‘Tiens’ dream is Nice in the Cote d’Azur,’ altså 'Tiens drøm er Nice på Azurkysten' på dansk. Ordene var formet af menneskemængden og kunne læses fra luften.

Af andre ting på den begivenhedsrige tur på fire dag kan nævnes:

- Et møde med den franske udenrigsminister onsdag, at togturen fra Paris til Nice krævede, at den franske jernbane måtte sætte ekstra togsæt ind for at have pladser nok

- En tur i Eiffel-tårnet

- Og så deltog direktøren i en parade for 70-året for den franske befrielse efter Anden Verdenskrig.

LÆS OGSÅ: Milliardær vil være kongen af Instagram

Firmaet har i alt godt 12.000 ansatte, så det var altså mere end halvdelen af medarbejderne, der var med på turen i Paris og Sydfrankrig. Ud over kinesere var der også russere og kenyanere med på den storslåede firmarejse.

Turen har kostet i omegnen af 246 mio. kroner for direktøren, der i midten af 90'erne blev listet som den 24. rigeste mand i kina.

LÆS OGSÅ: Ideen opstod på en strand-tur: Nu er Nicholas milliardær

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress