Af Agnete Finnemann Scheel - 19/01-16 06:38

Første mand anholdt for sex-overgreb i KölnFørste mand anholdt for sex-overgreb i Köln

En 26-årig asylansøger er blevet anholdt af tysk politi mistænkt for at være blandet ind i flere krænkelser i Köln nytårsaften.

storybild

Köln-overgreb nytårsaften. (Billede: Bjarke Ørsted)

Den første anholdelse er blevet foretaget i forbindelse med sexkrænkelser af adskillige kvinder i Köln nytårsaften.

Tysk politi har anholdt en 26-årig mand fra Algeriet. Han er mistænkt for at have medvirket i overgrebene, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Dermed er han som den første blevet sigtet i forbindelse med forulempelserne, hvor flere flygtninge og asylansøgere er blevet udpeget blandt overgrebsmændene ved hjælp af byens overvågningskameraer.

LÆS OGSÅ: Tyskland: Nej til asylansøgere fra Algeriet og Marokko

Manden, der yderligere er sigtet for tyveri, er asylansøger i Tyskland. Han er ifølge BBC mistænkt for at have befamlet en kvinde og efterfølgende stjålet hendes telefon.

Han blev anholdt sammen med en 22-årig mand fra Algeriet, der ligeledes har søgt om asyl i Tyskland, skriver dpa. Den yngre mand er sigtet for tyveri, men ikke for at have begået overgreb nytårsnat.

Mandag havde i alt 766 kvinder indgivet sager til politiet i forbindelse med oplevelser nytårsnat. Halvdelen af dem handler ifølge dpa om seksuelle krænkelser. Der er tre anmeldelser om voldtægt.

LÆS OGSÅ: Politi: Hævnangreb i Köln planlagt af højreekstreme

Politiet efterforsker 21 personer for deres indblanding i hændelserne. Otte af dem er allerede i politiets varetægt, men ingen af dem - på nær den 26-årige algerier - er sigtet for at have begået overgreb.

De er i stedet anholdt for tyveri af blandt andet mobiltelefoner, skriver dpa.

I kølvandet på sagerne fra Köln har Tyskland sat gang i planer om at sende afviste asylansøgere fra Algeriet og Marokko ud af landet langt hurtigere end tidligere.

LÆS OGSÅ: Anmeldelser fra nytårsnat i Köln er tredoblet på to dage

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress