Af - 12/05-16 18:13

Dansk kvinde hængt ud i stor bestikkelsessagDansk kvinde hængt ud i stor bestikkelsessag

31-årig Christine Bredo Spliid anklages i indiske medier for at have medvirket til at bestikke embedsmænd for at få Indien til at købe militærhelikoptere. Hun afviser enhver indblanding.

storybild

(Billede: Pressefoto)

31-årige danske Christine Spliid laver chokoladebarer af insekter..

Men for tiden bliver hun beskyldt i indiske medier for at have medvirket i en speget sag om at have medvirket til at bestikke embedsmænd for millioner for at få Indien til at købe militærhelikoptere af Agusta Westland. Et firma som også har leveret helikoptere til dansk forsvar.

Sagen begyndte i India Times, der skrev at myndighederne nu mistænkte den danske kvinde og har spredt som ringe til alle indiske medier. En talsmand for Indiens PET, CBI, siger til avisen Times of India, at de undersøger en række rejser til Indien:

- Christine, der dengang var i 20'erne, var Michels frontløber, da hun mødtes med embedsmænd og sågar politiske ledere. Hun har rejst til Dubai og Zürich i forbindelse med Agusta-handlen, siger CBI-kilden til avisen.

LÆS OGSÅ: Dansker anholdt for voldtægt af 11-årig dreng i populær ferieby

I februar 2013 kom det frem, at kontrakten var kommet i stand efter massiv bestikkelse. Det førte til anholdelsen af Giuseppe Orsi, administrerende direktør i det italienske firma Finmeccanica, der er moderselskab til Agusta Westland. Christian Michel var mellemmand i handelen for AgustaWestland er nu eftersøgt af Interpol i sagen. Han er tidligere investor sammen med danske Christine Spliid i et firma, hvor de handlede med glasvarer.

Metroxpress har modtaget en erklæring fra Christine Bredo Spliids advokat, hvori hun afviser ethvert kendskab til sagen.

LÆS OGSÅ: Mystik om dansk syrienkrigers statsborgerskab

- Som en del af nyhederne om den påståede bestikkelsesskandale i Agusta Westland-sagen, beskyldes Christine Spliid i indiske medier for at være involveret. Christine har aldrig haft noget som helst med Agusta Westland-handlen at gøre, skriver hendes advokat i en erklæring.

Hun slår blandt andet fast, at hun aldrig har mødtes med navngivne embedsfolk, som er under anklage for at have taget imod bestikkelse.

LÆS OGSÅ: Advokat advarer mod følelser i første sag om Islamisk Stat
- Hun er ikke blevet afhørt af nogen myndigheder i sagen, hedder det i erklæringen.
Metroxpress har forsøgt at få en kommentar fra de indiske efterforskere i sagen, den indiske ambassade i Danmark og London, hvor Christine Spliid er bosat. Ingen af dem er vendt tilbage.

Udenrigsministeriets borgerservice oplyser, at man ikke har kendskab til sagen.

LÆS OGSÅ: Dansker får kæmpebøde for drab på truet and i New Zealand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress