24/11-15 10:18

Medie: Dansk mand risikerer dødsstraf i arabisk emiratMedie: Dansk mand risikerer dødsstraf i arabisk emirat

En 29-årig dansk mand er anklaget for at have skåret halsen over på sin mor. Det kan koste ham selv livet.

storybild

Sharjah (Billede: Polfoto)

En dansk mands påståede drab på sin 50-årige mor kan ende med at koste ham selv livet.

Forbrydelsen fandt nemlig sted i det arabiske emirat Sharjah, hvor dødsstraf er en del af sharialovgivningens straffeapparatet, skriver Ekstra Bladet.

Den 50-årige kvinde fik ifølge den retsmedicinske rapport, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, halsen skåret over, hvorefter hun blev efterladt på en seng. Først flere dage senere blev hun fundet af politiet.

Kvindens 29-årige søn, der ligesom sin mor er dansk statsborger, var til stede i lejligheden, da liget af hans mor blev fundet tilbage i juni.

Her skal sønnen ifølge den retsmedicinske rapport have tilstået forbrydelsen.

Selv om drabet skete i begyndelsen af juni, tog det ifølge familiens advokat flere måneder, før den blev orienteret om tragedien.

- Jeg synes, at det er en katastrofe, at sagen tilsyneladende er tiet ihjel, og at familien i Danmark først underrettes flere måneder efter dødsfaldet, siger advokat Jan Schneider til Ekstra Bladet.

Advokaten undrer sig samtidig over, at de danske myndigheder ikke har gjort mere for at hjælpe den fængslede søn.

- Man kan simpelthen ikke forsvare at lade en dansk statsborger i stikken i et land, hvor man opererer med dødsstraf, og hvor alle ved, at lovgivningen er gennemsyret af overtrædelser af menneskerettighedskonventionen, siger han til Ekstra Bladet.

Avisen har spurgt det danske udenrigsministerium om, hvorfor familien i Danmark måtte gå i flere måneder, inden den blev underrettet om den 50-åriges død.

Udenrigsministeriets borgerservice oplyser imidlertid, at man er pålagt tavshedspligt i personsager og derfor ikke kan kommentere sagen yderligere.

Ekstra Bladet har spurgt De Forenede Arabiske Emiraters ambassade i Stockholm, der dækker Danmark, om, hvorvidt de danske myndigheder har forsøgt at få den anholdte dansker udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

Ambassaden forklarer, at den ikke oplyses om den slags sager, mens Udenrigsministeriet ikke er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

Retssagen mod den danske mand, der har rødder i Emiraterne og ifølge det danske folkeregister flyttede til Dubai i 2011, er berammet til at starte 6. december.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress