Af Ritzau - 01/11-16 09:38

Svenske tyve skaber trafikkaos med søm og 100 punkteringerSvenske tyve skaber trafikkaos med søm og 100 punkteringer

Flygtende tyveknægte menes at stå bag spredning af partisansøm på svensk vej, hvor 100 er punkteret.

storybild

- Der er blevet observeret tre biler, som kørte i nordlig retning på E4. De kastede partisansøm ud. Vi arbejder på at lokalisere disse biler, siger Zareh Mansourian fra politiet i Stockholm. (Billede: Free/Colourbox)

Bilkøerne er usædvanligt lange tirsdag morgen ved Stockholm efter et groft tyveri nord for byen.

Omkring 100 biler holder stille med søm i flade dæk, skriver nyhedsbureauet TT.

Vidner fortæller til avisen Expressen, at personer har strøet partisansøm fra en bil, der omkring klokken kvart over fire kørte ud på motorvej E4.

- Der er blevet observeret tre biler, som kørte i nordlig retning på E4. De kastede partisansøm ud. Vi arbejder på at lokalisere disse biler, siger Zareh Mansourian fra politiet i den svenske hovedstad.

Sømspredningen knyttes til et tyveri i Rosersberg, hvor en alarm gik klokken 4.12.

Politiet har pågrebet otte personer. De er mistænkt for groft tyveri eller forsøg på groft tyveri, fortæller politiets talsmand.

Gerningsmændene flygtede fra stedet i tre biler. Partisansømmene ligger både i motorvejens nordgående og sydgående spor.

Dermed er det omfattende trafikkaos nord for byen komplet, rapporterer SVT.

Rosersberg ligger 35 kilometer nord for Stockholm på vejen mod Uppsala.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress