Af - 25/07-15 14:30

Trængt præsident tilbyder amnesti for desertørerTrængt præsident tilbyder amnesti for desertører

Syriens hær er stærkt presset efter en fire år lang borgerkrig mod forskellige oprørsgrupper.

storybild

Al-Assad mangler soldater. (Billede: Polfoto/AP)

Trængt syrisk præsident tilbyder amnesti for desertører
Syriens præsident, Bashar al-Assad, udstedte lørdag et dekret, som siger, at afhoppere fra regeringshæren slipper for straf.

I dekretet, som blev annonceret på det statslige tv, hedder det, at straf er ophævet for desertører - uanset om de befinder sig i Syrien eller uden for landets grænser.

LÆS OGSÅ: Tyrkiske kampfly angriber PKK-lejre i det nordlige Irak

Den syriske hær, som er en af regionens største, er stærkt presset efter en fire år lang borgerkrig med forskellige oprørsgrupper - deriblandt Islamisk Stat.

En del unge mænd er flygtet fra landet for at undgå at blive indkaldt til den obligatoriske militærtjeneste.

De seneste måneder har den syriske regeringshær tabt terræn i store dele af den nordvestlige Idlib-provins, ligesom den har måttet opgive at forsvare Palmyra i det centrale Syrien, der er indtaget af Islamisk Stat.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet bomber Islamisk Stat i Syrien for første gang

Flere diplomater siger, at den syriske hær nu har fokus på at forsvare strategiske områder som Damaskus, Homs og steder, hvor Assads mindretal, alawitterne, er stærkt repræsenteret - det vil sige navnligt ved kystområderne.

Mangel på soldater har betydet, at regeringen har måttet ty mere og mere til hjælp fra andre militante grupper, som er loyale over for Assad. Disse bliver betalt meget rundhåndet, fordi de har meldt sig frivilligt til kamp.

I de seneste uger har Libanons store shiamuslimske gruppe, Hizbollah, også spillet en mere synlig rolle i kampen mod de syriske oprørsgrupper i kampe ved Qalamoun og i den nærliggende syriske by Zabadani, i bjergregionen på grænsen til Libanon og tæt på den syriske hovedstad.

LÆS OGSÅ: Lektor: IS vil destabilisere Tyrkiet med nye angreb

En militær kilde siger, at amnestien kun gælder desertører, som ikke har deltaget i militære aktiviteter efter, at de er hoppet af.

I begyndelsen af denne måned iværksatte styret i Damaskus en massiv kampagne for at få flere borgere til at slutte sig til hæren.

Over 80.000 soldater og militsfolk på regeringshærens side er blevet dræbt siden konflikten begyndte i marts 2011.

I alt anslås det, at 230.000 mennesker blevet dræbt under konflikten.

LÆS OGSÅ: Svensk politi anholder to for terrordrab i Syrien

LÆS OGSÅ: Pavilloner letter flygtningepresset i flere kommuner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress