Af Ritzau - 21/09-16 00:11; Opdateret: 21/09-16 03:36

USA: Russiske kampfly stod bag angreb på nødhjælpskolonneUSA: Russiske kampfly stod bag angreb på nødhjælpskolonne

To russiske kampfly var ifølge USA i luftrummet over lastbiler, netop som de blev angrebet.

storybild

Våbenhvilen i Syrien blev afbrudt prompte, da en nødhjælpskonvoj blev angrebet i Aleppo mandag. (Billede: Scanpix/Omar Haj Kadour)

USA er overbevist om, at russiske kampfly stod bag et luftangreb mandag mod en nødhjælpskolonne i Syrien.

Det siger anonyme regeringskilder i Washington ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Konklusionen bygger på efterretningsoplysninger, om at to russiske kampfly af typen SU-24 var i luftrummet over lastbilerne med nødhjælp, netop som de blev angrebet.

- Efter vores bedste vurdering, så var det russerne, der udførte angrebet, siger en kilde til AFP.

Omkring 20 personer blev dræbt i angrebet, der fandt sted i nærheden af Aleppo sent mandag aften. 18 af 31 lastbiler i konvojen blev ødelagt.

Rusland har reageret vredt på beskyldninger om, at landet står bag angrebet.

En talsmand fra det russiske forsvarsministerium siger ifølge Reuters, at USA "ikke har nogen fakta", der bakker op om beskyldningerne, og at Rusland "intet har med denne situation at gøre".

Ben Rhodes, der er sikkerhedsrådgiver for Barack Obama, siger ifølge Reuters, at Det Hvide Hus betragter Rusland som ansvarlig for angrebet.

Han kalder angrebet for en "enorm humanitær katastrofe".

Rusland afviser både, at landets egne kampfly såvel som kampfly tilhørende det syriske styre var involveret i angrebet.

Tirsdag mødtes USA's og Ruslands udenrigsministre med topembedsmænd fra 21 øvrige lande. Her skulle de drøfte muligheden for at genoprette våbenhvilen i Syrien.

- Våbenhvilen er ikke død, siger USA's udenrigsminister, John Kerry, efter mødet, selv om det syriske luftvåben har genoptaget bombningerne.

Onsdag skal FN's Sikkerhedsråd holde et møde om situationen i Syrien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress