Af - 11/07-15 15:59

Succesfuld forretnings-kvinde: Lader sig ikke stoppe af sit handicapSuccesfuld forretnings-kvinde: Lader sig ikke stoppe af sit handicap

Laura Green har et succesrigt smykkefirma og lader sig ikke stoppe af Downs syndrom.

Bildstrecke im Grossformat »

Laura Green har Downs syndrom og følte ikke, at hendes skole tog hendes fremtid alvorligt. Hendes karrierevejleder kom aldrig med bud på en karriere, som interesserede Laura Green.

- Jeg ville ikke arbejde i et supermarked, men starte mit eget firma, siger hun til BBC.

LÆS OGSÅ: Kan du se, hvad der gør Micah så speciel?

Bare fordi hun har Downs syndrom, betød det ikke, at hun ikke havde store drømme om sin fremtid.

- Jeg slog bare tiden ihjel, indtil jeg kunne rykke videre til næste trin i systemet. Efter tre år sagde jeg 'ikke mere' og forlod det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mor får hadebreve, fordi hendes søn har Downs Syndrom

Laura ville gerne arbejde med mode, ligesom hun gerne ville være sin egen chef. I 2010 tog hun sagen i egen hånd og startede sit eget smykkefirma Serendipity.

Hun fik hjælp fra sine venner og familie og økonomisk støtte fra en fond. I dag er firmaet en stor succes for den 28-årige englænder fra byen Runcorn.

LÆS OGSÅ: TV: Bruce blev fyret for at forsvare sin søn med Downs syndrom

Hun sælger sine smykker, håndtasker og tørklæder på forskellige udstillings- og håndarbejdsmarkeder over hele Storbritannien og bliver inviteret ud for at holde foredrag om sin forretning for andre, der har brug for motivation.

Det er en kæmpe tilfredsstillelse for Laura Green, at hun nu har et job, som betyder meget for hende.

LÆS OGSÅ: Rørende: Ben holder syv år gammelt løfte til veninde med Downs syndrom

- Nu kan jeg gå ud og spise med mine venner og familie og sige: 'Hvad lavede du på arbejde i dag? Jeg lavede...'. Du ved slet ikke, hvor godt det føles, siger hun.

- Jeg er en forretningskvinde, en kvinde der styrer sin egen virksomhed, hvor mange andre 28-årige kan sige det?

Se billeder af Laura og hendes smykker øverst i galleriet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress