20/04-15 11:48

Svensk superhacker vil frifindes i landsrettenSvensk superhacker vil frifindes i landsretten

Fra april til august 2012 blev statens it-leverandør udsat for hacking. Mandag indledes ankesag i landsretten.

storybild

Her er det svenske Gottfrid Svartholm Warg. (Billede: Polfoto)

Den svenske internetaktivist Gottfrid Svartholm Warg nægter at stå tilbage som taber i danmarkshistoriens største hackersag.

I byretten blev 30-årige Warg sidste år idømt tre et halvt års fængsel for at stå bag et storstilet hackerangreb på personfølsomme registre hos it-virksomheden CSC, men svenskeren nægter sig skyldig.

Af den grund har han mandag taget turen fra sin fængselscelle til Østre Landsret i København for at tage endnu en tur med det danske retssystem.

LÆS OGSÅ: 21-årig kræver kæmpeerstatning efter frifindelse

- Det er helt ubestridt, at det her angreb har fundet sted, og at det er foregået fra Wargs computer i Cambodja. Spørgsmålet er, hvem der står bag angrebet, siger vicestatsadvokat Anders Riisager ved ankesagens begyndelse.

Hackerangrebet stod på fra april 2012 til august samme år, hvor der blev stjålet oplysninger fra flere offentlige registre - herunder CPR-registret, politiets kriminalregister og det såkaldte SIS-register over internationalt efterlyste personer.

Svenskeren har hele tiden medgivet, at hans computer blev brugt til hackerangrebet.

Men han har sagt, at computeren var fjernstyret, og dermed holder han på sin uskyld, men på det punkt var byretten altså uenig.

Også en i dag 22-årig dansker, JKT, blev dømt i sagen i byretten, men det drejede sig udelukkende om et mislykket forsøg på hacking forud for det egentlige angreb. Det kostede JKT en dom på seks måneders fængsel.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Dom i hackersag ændrer præmis for politiarbejde

CSC-hackersagen er betegnet som den største hackersag i Danmark nogensinde. Sagen har derudover vakt opsigt på grund af mangler i politiets efterforskning.

Politiet blev orienteret om et muligt hackerangreb fra dets svenske kolleger allerede i juni 2012, men først i januar 2013 indledte man en efterforskning. Det har både PET og Rigspolitiet efterfølgende beklaget.

Senere afslørede Ritzau, at PET allerede i september 2012 fra den svenske efterretningstjeneste Säpo modtog bevismateriale i sagen. Alligevel skulle der gå omkring fire måneder, før en efterforskning blev indledt.

Der er sat 13 dage af til behandlingen af ankesagen i Østre Landsret.

LÆS OGSÅ: Svensker og dansker kendt skyldige i den store hackersag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress