Af Ritzau - 13/11-16 17:21; Opdateret: 13/11-16 21:01

Trump vil smide op mod tre millioner indvandrere udTrump vil smide op mod tre millioner indvandrere ud

Op mod tre millioner indvandrere kan blive smidt ud af USA, og muren mod Mexico vil blive bygget, siger Trump.

storybild

Demonstration mod Trump i New York den 12. november. Yana Paskova/Getty Images/AFP (Billede: Scanpix/Yana Paskova)

USA's kommende præsident, republikaneren Donald Trump, vil holde sit løfte og deportere op mod tre millioner indvandrere, når han tiltræder som USA's præsident.

Det siger han i et interview i tv-programmet '60 Minutes', der bliver sendt søndag aften på den amerikanske tv-kanal CBS.

- De kriminelle og folk der er tidligere straffet, bandemedlemmer, narkohandlere, det er formentlig to millioner mennesker og kan endda være tre millioner, dem vil vi sende ud af vores land eller fængsle dem, siger Trump i et uddrag af interviewet.

Det gælder indvandrere uden dokumenter.

Samtidig fastholder han, at han vil bygge den mur mod Mexico, som er et af hans mest opsigtsvækkende valgløfter.

Men Trump tilføjer, at dele af muren kan erstattes af et hegn i visse områder, skriver Reuters.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress