Af - 07/07-15 16:53

Køb et statsborgerskab i Caribien og få direkte adgang til EuropaKøb et statsborgerskab i Caribien og få direkte adgang til Europa

Små Caribiske stater sælger pas til folk fra Mellemøsten og Kina, som på den måde får direkte adgang til Europa.

storybild

Det kan være svært at få adgang til de europæiske lande uanset, om man er rig eller fattig. Kravene til sprog og arbejde er høje og asylreglerne strammes. Men har man pengepungen i orden, er der god hjælp at hente i Caribien.

Fire små lande sælger nemlig statsborgerskab og pas, som giver adgang til Schengenlandene. Det skriver det velansete britiske magasin The Economist.

LÆS OGSÅ: Støjberg vil hugge bremsen i for asylansøgere

Staten St. Kitts & Nevis har gjort det i mange år, mens Dominica og Grenada begyndte statsborgerskabs-udsalget i maj-måned i år.

Siden 2014 har borgere fra de lande nemlig frit kunnet rejse til de 26 EU-lande, som er med i Schengensamarbejdet herunder Danmark, og det gør ordningen ekstra interessant for folk, som bor i lande langt væk fra de caribiske paradis-øer.

- Det er en bemærkelsesværdigt givende industri, sagde premierministeren fra St. Kitts og Nevis i sidste måned til ledernes fra Antigua, Dominica og Grenada, skriver The Economist.

LÆS OGSÅ: 203 flygtningebørn var i virkeligheden voksne

Prisen er 250.000 dollars eller knap 1,7 millioner kroner på St. Kitts, og det foregår ved, at man indbetaler pengene som en gave til Sugar Industry Diversification Foundation og derefter søger om statsborgerskab på den lille ø.

Til gengæld stiller de ikke mange krav. Der er ingen sprogkrav, ingen skatter og papirarbejdet tager sædvanligvist ikke mere end 30-60 dage, skriver Emirates247.com. Kun på Antigua behøver man dukke op.

Indtægterne er bestemt ikke bare lommepenge for en stat som St. Kitts, der kalder det en grundpille i landets økonomi. I 2013 udgjorde indtægterne 13 procent af BNP og mere end en tredjedel af statens indtægter, skriver The Economist.

På Antigua begyndte de på den indbringende praksis i 2013, og de har ind til videre solgt 510 pas primært til Kina og til folk fra lande i Mellemøsten.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Disse 26 kommuner har sendt 59 unge til Caribien for 42 millioner
LÆS OGSÅ: Danske Caribien-historier trækker overskrifter i udlandet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress