Af Ritzau - 30/06-16 10:36; Opdateret: 30/06-16 13:42

Tyrkisk politi anholder 13 efter lufthavnsterrorTyrkisk politi anholder 13 efter lufthavnsterror

Specialstyrker fra tyrkisk politi har ved aktioner i byerne Izmir og Istanbul anholdt mindst 13 personer.

storybild

De tyrkiske myndigheder har nu en mistanke om, at mindst en af de tre selvmordsbombere fra tirsdagens angreb på Atatürk Lufthavn i Istanbul er udlænding. Det skriver Reuters. (Billede: Scanpix/Ozan Kose)

De tre gerningsmænd bag tirsdagens angreb på Atatürk Lufthavn i Istanbul, Tyrkiet, kommer fra Rusland, Usbekistan og Kirgistan. Det oplyser en unavngiven tyrkisk sikkerhedskilde ifølge Reuters.

Også nyhedsbureauerne dpa og AP skriver det samme.

Angrebet i lufthavnen kostede 42 mennesker livet. Derudover blev 239 såret.

Torsdag udførte specialstyrker fra det tyrkiske politi aktioner 16 steder i Istanbul og Izmir, hvor 13 blev anholdt. Blandt de anholdte er også tre personer, der ikke har tyrkisk statsborgerskab, skriver Reuters.

De anholdte personer er angiveligt i kontakt med personer i Syrien. Personerne er under mistanke for at stå for finansiering, rekruttering og logistisk støtte til Islamisk Stat.

Den tyrkiske avis Hurriyet har tidligere skrevet, at den ene af angriberne er en tjetjener, der kom til Istanbul fra Raqqa i Syrien.

Blandt ofrene for angrebet i lufthavnen er flere saudiarabere, en kineser, en tuneser og en ukrainer, oplyser Reuters.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress