Af Lars Dinesen - 20/10-15 15:06; Opdateret: 20/10-15 15:18

Irland undersøger Facebook-data efter EU-domIrland undersøger Facebook-data efter EU-dom

Det skal nu undersøges, om Facebook lader USA's efterretningstjenester overvåge europæiske brugeres data.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Craig Ruttle)

Irlands højesteret har tirsdag beordret den irske databeskyttelseskommissær til at genoptage sin undersøgelse af, hvorvidt Facebook lader amerikanske efterretningstjenester overvåge europæiske brugeres sociale data.

Klagen, som blev indbragt af den østrigske studerende Max Schrems, blev ellers i første omgang droppet af den irske myndighed med henvisning til 'Safe Harbour'-aftalen, som tidligere har sikret fri dataoverførsel mellem EU og USA.

LÆS OGSÅ: Det flyder med hælervarer på nettet

Men for to uger siden bestemte EU-Domstolen i en opsigtsvækkende dom, at EU-Kommissionens beslutning om at acceptere amerikanske datasikkerhedsregler ikke længere var gyldig.

Efter EU-dommen har irsk højesteret nu genoptaget klagen og dømt, at den irske databeskyttelseskommissær skal undersøge, hvorvidt amerikanske efterretningstjenester har næsen lidt for dybt begravet i Max Schrems' personlige data.

Den østrigske studerendes sag kører i Irland, fordi det er der, Facebook har sit europæiske hovedkvarter.

LÆS OGSÅ: Kæmpe ændring på vej? Facebook laver om på 'Like'-knappen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress