Af Lars Dinesen - 24/08-15 20:57

Merkel kræver fred i Ukraine nu: Respekter fredsplanMerkel kræver fred i Ukraine nu: Respekter fredsplan

For et halvt år siden indgik de stridende parter en våbenhvileaftale, og den skal overholdes, siger Merkel.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/kay Nietfeld)

Alt skal sættes ind på at få de stridende parter i Ukraine til at overholde den våbenhvileaftale, der blev indgået tidligere på året.

Budskabet fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, falder i forbindelse med et møde i Berlin med Ukraines og Frankrigs præsidenter, Petro Porosjenko og François Hollande, mandag aften.

Merkel slår til lyd for, at aftalen, der blev indgået i februar i den hviderussiske hovedstad, Minsk, respekteres.

- Våbenhvileaftalen er ikke fuldt implementeret, og det betyder, at antallet af ofre stiger, siger Merkel på et pressemøde med Hollande og Porosjenko.

LÆS OGSÅ: Merkel og Hollande holder hastemøde om migrantkrise

Selvom parterne delvist har opfyldt en aftale om tilbagetrækning af tunge våben, blusser konflikten op igen og igen ved nye fronter - også med tunge våben.

De internationale observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, har svært ved at overvåge implementeringen af aftalen, da hverken Ukraine eller de prorussiske separatister i øst giver dem fuld adgang til konfliktzonerne.

LÆS OGSÅ: Disse 10 film har Obama og Merkel i hovedrollerne

- Den første og vigtigste betingelse er, at man sætter alt ind på at realisere aftalen om våbenhvilen. Opgaven lyder på, at vi skal sørge for, at aftalen fra Minsk respekteres, siger den tyske kansler.

Merkel slår fast, at de tre politiske ledere er samlet i den tyske hovedstad for at sikre aftalen og "ikke for at så tvivl om den".

Flere end 6500 mennesker har mistet livet, siden konflikten brød ud for halvandet år siden i den tidligere sovjetrepublik.

LÆS OGSÅ: Eurolandenes top enig om Grækenland efter maratonmøde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress