Af Ritzau - 24/10-16 21:11

Tre svenskere undersøges af terrorpoliti i tyrkisk badebyTre svenskere undersøges af terrorpoliti i tyrkisk badeby

Sveriges udenrigsministerium bekræfter, at tre svenskere er frihedsberøvet i den tyrkiske by Alanya.

storybild

Tre svenskere er anholdt i den tyrkiske badeby Alanya, skriver Aftonbladet. Det er uklart, hvad de er mistænkt for, men en repræsentant for politiet i byen henviser til en afdeling for terrorforbrydelser. (Billede: Free/Colourbox)

Tre svenskere er anholdt i den tyrkiske badeby Alanya, skriver avisen Aftonbladet. De tre personer skal være mellem 20 og 30 år.

Der er ingen meldinger om, hvad de er mistænkt for. Men en repræsentant for politiet i byen henviser til den afdeling, der har med terrorforbrydelser at gøre.

- Det er kun terrorgruppen, som kan besvare spørgsmål om denne sag, siger Selim Çeler fra politiet i Alayna til Aftonbladet.

De blev anholdt i sidste uge på et hotel i byen.

Sveriges udenrigsministerium bekræfter kendskab til sagen.

- Jeg kan bekræfte, at tre svenske statsborgere i 20'erne er frihedsberøvet, siger Rasmus Eljanskog i ministeriets pressetjenesten.

Sveriges konsulat i Istanbul følger sagen.

Aftonbladet skriver, at de tre personer har en lokal advokat.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress