Af - 18/09-15 17:18

Morddømt Pistorius står over for prøveløsladelseMorddømt Pistorius står over for prøveløsladelse

Et prøveløsladelsesnævn skal i dag beslutte, om den morddømte, tidligere topatlet Oscar Pistorius skal prøveløslades efter blot at have afsonet en sjettedel af sin straf. Sydafrikansk lov tillader det.

storybild

(Billede: AP Images)

Det er ikke mere end ti måneder siden, at fængselsdøren i Pretorias Kgosi Mampuru II-fængsel smækkede bag den tidligere topatlet Oscar Pistorius.

Alligevel kan den morddømte og hedengangne superstjerne være på vej ud i 'friheden' igen.

Et prøveløsladelsesnævn skal nemlig i dag beslutte, om Pistorius skal have lov til at forlade fængslet for afsone den resterende tid af de i alt fem år han fik for mordet på sin kæreste, fotomodellen og juristen Reeva Steenkamp - i husarrest.

Ifølge Sydafrikansk lovgivning er der nemlig mulighed for prøveløsladelse, når en sjettedel af straffen er udstået.

LÆS OGSÅ: Anklager får grønt lys til at appellere Pistorius-dom

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius var IKKE psykisk syg da han dræbte kæresten

Det er ikke første gang, at Pistorius' sag om prøveløsladelse er oppe at vende. Allerede for en måned siden var det på tale, at 'Blade Runner' - som handicapatleten kaldes - skulle løslades. En juridisk fodfejl resulterede dog i, at det sydafrikanske Justitsministerium i sidste øjeblik besluttede at udskyde den planlagte prøveløsladelse.

- Beslutningen om en løsladelse var truffet i utide og uden juridisk grundlag, sagde den sydafrikanske justitsminister, Michael Masutha, dengang i en erklæring.

Godkendes den denne gang af fængselsnævnet, er det planen, at Pistorius skal afsone resten af sin straf hjemme i sin onkels villa i Pretoria. Her kan han se frem til luksus i tre plan med et dusin soveværelser, et fitnessrum og en swimmingpool.

LÆS OGSÅ: Pistorious kaster op i retten over vidneforklaring

Anklagemyndigheden har anket dommen og ønsker Pistorius' dom ændret fra uagtsomt manddrab til forsætligt drab. De mener, at den tidligere sportsstjerne med fuldt overlæg skød Reeva Steenkamp under et skænderi i Pistorius' villa i Pretoria . Ankesagen ventes behandlet i november.

LÆS OGSÅ: Vild anklage: Pistorius fik skuespiltræning før retssag

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius: Jeg er fyldt med sorg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress