Af - 09/11-15 19:04

Rusland: Terrorhandling er måske skyld i russisk flystyrtRusland: Terrorhandling er måske skyld i russisk flystyrt

Hidtil har Rusland ikke udtalt sig om, hvorvidt en bombe var skyld i, at russisk fly styrtede ned i Egypten.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, siger, at flystyrtet over Sinai-halvøen, som kostede 224 livet, muligvis var et terrorangreb.

- Muligheden for, at en terrorhandling er årsagen til, hvad der skete, er der selvfølgelig siger han i et interview med en statsavis, hvoraf dele af interviewet blev bragt mandag aften, skriver AFP.

LÆS OGSÅ: Sorte bokse: Støj høres umiddelbart inden russisk flystyrt

Det står dog fortsat ikke klart, hvordan angrebet skulle have sted ifølge russerne.

Russiske embedsmænd tror, at en bombe forårsagede flystyrtet 31. oktober, siger amerikanske kilder, som har indsigt i forløbet, til Reuters.

Hverken Egypten eller Rusland har givet nogen officiel forklaring på, hvorfor flyet styrtede ned efter blot 23 minutter i luften på vej fra Sharm el-Sheikh til Sankt Petersborg i Rusland.

LÆS OGSÅ: Britisk fly undveg raket over Egypten i august

Begge lande blev oprørt over vestlige vurderinger af, at en bombe muligvis var årsagen til, at flyet styrtede til jorden, hvilket har medført en stribe aflysninger af turistfly til det populære feriested.

Ifølge efterretningskilder i USA og Storbritannien er der tegn på, at den militante bevægelse Islamisk Stat eller en anden terrorgruppe kan have placeret en bombe i flyet.

LÆS OGSÅ: London: Russisk fly havde måske bombe om bord

Teorien er blevet yderligere forstærket af en spektralanalyse af den ene af flyets sorte bokse, der registrerer kommunikationen i cockpittet. En høj lyd høres i de sidste sekunders optagelse, inden alt bliver helt stille.

Islamisk Stat, der kæmper mod egyptiske sikkerhedsstyrker på Sinai-halvøen, har tidligere sagt, at det var dem, der stod bag flystyrtet forrige lørdag.

LÆS OGSÅ: Egypten: Terror-beskyldninger er propaganda

LÆS OGSÅ: Nye teorier: Var der en bombe om bord på flyet?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress