Af - 12/04-16 19:15; Opdateret: 12/04-16 19:40

Smukt: Denne tragedie fik pilot til at vende flyet omSmukt: Denne tragedie fik pilot til at vende flyet om

En pilot hyldes, fordi han fik et fly til at vende om, så to bedsteforældre kunne tage afsked med deres døende barnebarn.

Bildstrecke im Grossformat »

For nylig var et Etihad Airways-fly klar til at forlade Manchester Lufthavn og sætte kurs mod Australien, da piloten besluttede sig for at vende det om.

Årsagen var, at to bedsteforældre ombord på flyet lige havde fået at vide, at deres barnebarn var alvorligt syg, og at de skulle skynde sig på hospitalet, hvor han lå indlagt. Det skriver The Independent.

LÆS OGSÅ: Stærkt venskab: Intet kan adskille kæmpen og den lille pige

Becky Stephenson, en rejsearrangør fra Bradford, England, fortæller, at hendes to kunder var steget ombord på flyet og skulle til at slukke deres mobiltelefoner, da de opdagede en sms fra deres svigersøn. Da de ringede tilbage, fik de at vide, at deres barnebarn var blevet hasteindlagt.

- De kørte på landingsbanen, da de fik beskeden om, at deres barnebarn var blevet indlagt på intensiv afdeling, og at de var nødt til at tage derhen. De gav beskeden videre til personalet, som snakkede med kaptajnen, og så vendte han flyet, siger Becky Stephenson til The Independent.

Den lille dreng døde dagen efter, og Becky Stephenson fortæller, at bedsteforældrene trods de tragiske omstændigheder er glade for, at de fik muligheden for at sige farvel til ham.

- De er så glade. De havde slet ikke forventet, at personalet ville gå så langt for at dem. Du gyser, når du tænker på, hvilke konsekvenser det ville have haft, hvis de ikke havde kunnet komme af flyet.

Etihad vil angiveligt lade parret genbruge billetterne en anden gang, så de kan komme til Australien, hvor de har slægtninge.

LÆS OGSÅ: Smukt: Derfor går Axels billede verden rundt

LÆS OGSÅ: Sødt: Danser med sin demente bedstemor til Lukas Graham-megahit

LÆS OGSÅ: Sødt: Sådan har betænksom ægtemand fået smilet frem hos sin blinde kone

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress