03/05-15 08:14

3400 bådflygtninge reddet på en enkelt dag i Middelhavet3400 bådflygtninge reddet på en enkelt dag i Middelhavet

Migranter i tusindvis fortsætter med at tage på farlig rejse over Middelhavet mod Europa.

storybild

(Billede: Polfoto)

Flere end 3400 bådflygtninge er lørdag blevet reddet i Middelhavet, og dermed fortsætter mennesker i tusindvis med at tage den farlige vej til søs mod Europa.

Tallene stammer fra den italienske kystvagt, der oplyser om i alt 3427 personer, der er blevet bragt i sikkerhed efter at være blevet reddet ud for Libyens kyst.

Det står ikke klart, hvor stort et antal skibe, migranterne var fordelt på.

LÆS OGSÅ: FN hilser EU's øgede indsats i Middelhavet velkommen

Netop Libyen er det land, hvor størstedelen af bådene proppet med migranter sætter kurs mod Europa fra. Foråret og sommeren, når vejret i området er bedst, er den periode, hvor der normalt bliver sendt flest både af sted.

På de ofte synkefærdige bådes rejse mod Europa sker der igen og igen ulykker, som sender migranterne i druknedøden.

Årets hidtil største tragedie skete i april, hvor omkring 800 mennesker mistede livet, da en båd kæntrede på vej til Italien fra Libyen.

LÆS OGSÅ: Thorning om bådflygtninge: Ansvaret ligger hos Afrika

Kun 24 mennesker overlevede forliset, som er den værste dødsulykke i Middelhavet i årtier.

Ulykken og andre lignende forlis i den seneste tid fik EU's ledere til på et topmøde i april at tredoble dets flådeindsats i Middelhavet og slå hårdere ned på menneskesmuglernes netværk.

Samtidig har det skabt en ophedet diskussion i EU om, hvorvidt der skal laves et kvotesystem, der fordeler migranter mere ligeligt mellem medlemslandene.

LÆS OGSÅ: Topledere til søs: Viser vores støtte under flygtninge-katastrofen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress