Af - 29/02-16 17:47

Lasse læser dine tanker: Gætter han DIT tal?Lasse læser dine tanker: Gætter han DIT tal?

Over 20 millioner afspilninger er det blevet til på Facebook for en video, hvori danske Lasse Burholt læser dine tanker.

Se her i videoen, om Lasse Burholt kan gætte, hvilket tal, du tænker på. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Det er helt vild det her. Jeg er meget overrasket over interessen, siger Lasse Burholt til metroxpress om den globale interesse, som hans tankelæser-video har fået på de sociale medier på meget kort tid.

Videoen, som blandt andet ligger på hans Facebook fanside, er egentlig ret simpel i sin opsætning. Lasse Burholt holder nogle matematiske udregninger på nogle skilte op foran kameraet, som du så skal regne ud på kort tid. Det fortsætter nogle gange, indtil han til sidst holder et skilt op, hvor du skal tænke på et tal. Og så kommer overraskelsen.

Se videoen i toppen af artiklen.

LÆS OGSÅ: Hvordan løser du denne hjernevrider? Svaret kan afsløre ADHD-tendenser

- Jeg havde en fornemmelse af, at videoen ville blive stor. Jeg tænkte, at den måske ville nå op på et par hundrede tusinde afspilninger. Men det, at jeg opfordrer folk til at dele videoen - og ikke mindst at folk kommenterer, når jeg gætter forkert - har gjort det meget større, end jeg havde regnet med, siger Lasse Burholt.

Han fortæller, at han har delt videoen både for sjov skyld og for at lave lidt larm, som han kalder det. Lasse Burholt indrømmer derudover, at selve idéen er en efterligning af et tankelæser-forsøg udført af tryllekunstneren Rick Lax.

- Videoen fangede mig med det samme, og jeg tænkte, at der var potentiale for at udvikle den, og at videoen kunne komme langt ud på de sociale medier, siger Lasse Burholt om videoen.

Lasse Burholt fortæller, at opskriften på hemmeligheden ikke er så hemmelig, som man skulle tro.

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvilken vej kører bussen? Børn er ikke i tvivl

- Det er ikke videnskab det her. Hvis man ser videoen, så er det eneste tal, jeg ikke nævner, syv. Derudover så kan nogle af regnestykkerne i en hurtig vending også give syv. Det gør, at folk har en tendens til at tænke på syv. Det er ren statistik og manipulation, siger Lasse Burholt og fortæller, at det kun er ca. hver syvende, hvis tal, han gætter.

Danske Lasse Burholt er gået viral med en video, hvor han læser tanker ud fra simple matematiske udregninger.

At det kun er hver syvende, der gætter på tallet syv, har affødt en masse kommentarer, hvor folk i mere eller mindre utilfredse vendinger fortæller Lasse Burholt, at han tager fejl. Der er både såkaldte trolls og haters blandt kommentarerne, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du navnene på alle 151 Pokemons?

Til gengæld har videoen dog også givet mange positive ting med sig.

- Jeg får rigtig mange positive privatbeskeder og venneanmodninger, både på min privat- og fanside. 30.000 nye fans på et par dage er det blevet til, siger Lasse Burholt.

Til dagligt arbejder Lasse med socialt udsatte, og at lege på de sociale medier er blot hans bibeskæftigelse - men altså en bibeskæftigelse, der viser sig at få godt med vind i sejlende for tiden.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Prøv videnstesten som ingen journalister har scoret topkarakter i

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress