Af - 31/10-15 18:55; Opdateret: 28/11-16 17:13

GUIDE: Sådan får du venner som voksenGUIDE: Sådan får du venner som voksen

Som barn var det let som en leg at få nye venner. Som voksen er snakken en helt anden.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvordan plejer du at få nye venner?

Skal vi lege købmand?

Boom! Venner for livet. Da man var barn.

Som voksen er snakken en helt anden, for der skal meget mere veltilrettelagt kurmageri til, før nye venskaber kan opstå.

Og det er der råd for, ifølge Business Insider.

Kom ud af kontoret


Mange virksomheder benytter sig af åbne kontorlandskaber, men de er ikke særlig fordrende for skabelsen af personlige relationer. Benyt enhver lejlighed til at komme ud af kontoret. Hold dine møder udendørs eller tag en kollega med, når du skal hente kaffe.

Besøg dine stamsteder ofte


Nøglen til at se de samme mennesker igen og igen er at besøge dine favoritsteder ofte. Dette kan være en café, den lokale skøjtehal eller noget helt tredje.

Gå ud og lav dine yndlingsaktiviteter


Hvis du godt kan lide at dyrke yoga, bage eller at danse, så hold dig ikke til kun at gøre dette derhjemme. Gå ud og mød andre med samme interesser. For eksempel ved at tage et kursus.

Få folk til at føle sig betydningsfulde


Ved at spørge og hjælp, hvad enten dette er til personlige spørgsmål eller praktiske gøremål, føler folk sig værdsatte og hjælpsomme. Det er da en god start, hvis man gerne vil være venner?

Tag ud med dine kollegaer


Det er begrænset, hvor meget man kan hyggesnakke i løbet af en almindelig arbejdsdag. Selv hvis man har meget tid til samtale, er der grænser for, hvor personlig man kan blive, når chefen ånder en i nakken. Tag derfor ud med dine kollegaer og spis en middag eller drik nogle drinks.

Del fortroligheder


Man kommer ikke langt med ren small talk. Del nogle personlige ting fra dit eget liv og vær ikke bange for, at være sårbar. Det opfordrer inddirekte andre til at gøre det samme og det kan være en godt indledning til et tæt venskab.

Få skøre oplevelser sammen


Lav noget helt, helt anderledes end du normalt vil gøre, og dette med nogen, du ikke kender så godt. Det giver anledning til mange gode grin at prøve noget, man ikke gør til hverdag. Måske har du en gammel drøm om at prøve at springe faldskærm?

8. Genoptag kontakten med gamle venner


De fleste har allerede en masse venner fra for eksempel folkeskolen. Livet har det med at gå sin gang med uddannelse, job og fast forhold, men hvorfor ikke genoptage kontakten og se, om venskabsgnisten stadig er intakt?

Hvilke kneb bruger du, når du skal have nye venner?

LÆS OGSÅ: GUIDE: Det afslører din håndskrift om dig

LÆS OGSÅ: Sådan skal du starte på dit rygestop

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan falder du i søvn igen, hvis du vågner midt om natten

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan holder du hjemmet rent – 10 nemme råd til et pænt hjem

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress