12/05-15 10:12; Opdateret: 12/05-15 10:23

Flere meldes døde i kraftigt jordskælv i NepalFlere meldes døde i kraftigt jordskælv i Nepal

Norsk Røde Kors melder om flere dræbte og mange tilskadekomne, efter nyt jordskælv på 7,4 har ramt Nepal.

storybild

Nepal er tirsdag ramt af endnu et kraftigt jordskælv, oplyser den amerikanske geologiske tjeneste USGS.

- Mange skadede, flere omkomne. Røde Kors Norges felthospital har allerede fået patienter ind, skriver hjælpeorganisationen på Twitter.

- Vores felthospital i Nepal arbejder nu hårdt med at behandle nye skadede og døde. Er også rejst ud fra hospitalet for at hjælpe i landsbyerne.

I hovedstaden Kathmandu styrtede folk ud af bygningerne af frygt for, at de skulle kollapse.

- Dette er virkelig et stort et, siger Prakash Shilpakar, en butiksejer i Kathmandu, som forsøgte at få kontakt til sine forældre i byen Bhaktapur.

Bhaktapur var en af de byer, der blev lagt i ruiner ved skælvet den 25. april.

Tirsdagens jordskælv er blevet målt til 7,4. Epicentret ligger 19 kilometer under jordens overflade tæt ved Mount Everest og grænsen til Kina, 68 kilometer fra byen Namche Bazar og 83 kilometer fra Kathmandu.

Skælvet ramte klokken 12.35 lokal tid (9.05 dansk tid), meddeler USGS.

Telefonforbindelserne i Kathmandu er gået ned på grund af skælvet, rapporterer det tyske nyhedsbureau dpa's korrespondent i landet. De afskårne forbindelser gør det vanskeligt at få overblik over skader.

Tirsdagens rystelser kunne mærkes så langt væk som i den indiske hovedstad, New Delhi, hvor bygningerne svajede i mere end et minut. Også her styrtede indbyggerne ud på gaden.

Jordskælvet for 17 dage siden blev målt til en styrke på 7,8. Det har kostet over 8000 mennesker livet og kvæstet mere end 18.000 er kvæstet alene i Nepal, hvor flere hundredtusinder huse er ødelagt.

Millioner af nepalesere bor på nuværende tidspunkt i telte og er afhængige af nødhjælp.

Ifølge FN blev omkring en fjerdedel af Nepals befolkning påvirket af det kraftige jordskælv i april, skriver dpa.

LÆS OGSÅ: Nepal ramt af endnu et kraftigt jordskælv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress