Af - 16/03-15 20:35; Opdateret: 16/03-15 21:01

Det mest naturlige i verden forhindrer piger i U-lande fra at gå i skoleDet mest naturlige i verden forhindrer piger i U-lande fra at gå i skole

Piger i U-landene bliver hjemme fra skole en uge om måneden, fordi de har menstruation. Det vil organisationen SHEVA gøre noget ved.

storybild

(Billede: Facebook - Sheva)

'Mens du læser det her, er mere end 80 millioner piger i U-landene fanget i en fattigdoms-cyklus, fordi de går glip af skolen, når de har menstruation.'

Sådan står der på SHEVA's hjemmeside. Der kan du købe tamponer og hygiejnebind til dig selv, men ikke uden at give en hjælpende hånd til fattige piger, der må blive hjemme fra skole en uge om måneden, fordi de har menstruation.

- Mange piger i udviklingslandene har ikke adgang til basale hygiejneprodukter. Hver gang de har menstruation går de glip af skole eller arbejde. På en måde stopper deres liv en gang hver måned, siger Marisabel Ruiz, der har startet SHEVA, til Mashable.

LÆS OGSÅ: Talentdommer vil også hjælpe børn i Afrika

Konsekvensen af, at pigerne dropper skolen på grund af deres menstruation, er ifølge Marisabel Ruiz, at pigerne får lave karakterer, dropper ud af skolen eller bliver tidligt gravide. WaterAid fandt i 2012 frem til, at 48 procent af pigerne i Iran og 10 procent i Indien troede, at menstruation var en sygdom.

Ifølge UNICEF var det kun en tredjedel af pigerne i det sydlige Asien, der vidste, hvad menstruation var, inden de fik det første gang. Og i lande som Nepal og Bangladesh bliver piger med menstruation isoleret, så de ikke kan komme i skole.

- Min mission er at hjælpe de piger ved at give dem de nødvendige hjælpemidler og rigtige viden, så de kan fortsætte deres skolegang, og fortsætte med at leve deres liv, siger Marisabel Ruiz, der selv opringeligt kommer fra Guatemala.

LÆS OGSÅ: Malaria-dødsfald er halveret på 13 år

For hvert køb på SHEVA's hjemmeside giver de en måneds forbrug af hygiejnebind til en fattig pige, der ikke selv har råd til det. Samtidig sørger de for at hjælpe pigen med at lære, at menstruation hverken er farligt eller forkert.

Netop Guatemala er det første land, som SHEVA er begyndt at hjælpe, efter hjemmesiden blev lanceret i oktober 2014. Målet er at hjælpe en million piger inden 2025.

LÆS OGSÅ: TV: Desperat familie: Hjælp! Vores dreng er seriemorder

Indtil videre er det kun amerikanere, der kan købe tamponer på hjemmesiden, men Marisabel Ruiz vil gerne udvide til både Europa og Asien, så danskere får nok også snart muligheden for at støtte den gode sag.

Du kan se mere om SHEVA og deres projekt på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: TV: De kaldte hende verdens grimmeste kvinde: Nu hjælper hun mobbeofre

LÆS OGSÅ: Galleri: Her er de 20 allerbedste mobilfotos i verden!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress