Af Ritzau - 05/08-16 23:38

Danske soldater mistænker Iraks hær for overgrebDanske soldater mistænker Iraks hær for overgreb

En aktindsigt viser, at danske soldater i tre tilfælde har advaret Forsvaret om, at Iraks hær begår overgreb.

storybild

Danske soldater i Irak har mindst tre gange berettet om overgreb begået af de irakiske regeringsstyrker. (Billede: Reuters/Ahmed Saad)

I mindst tre tilfælde har danske styrker i Irak rapporteret hjem til Forsvaret, at den irakiske hær og politiet i landet begår overgreb. Det skriver Information baseret på en aktindsigt.

I de tre tilfælde bygger mistanken på billeder, videoer og udtalelser.

I det ene tilfælde har en irakisk major fortalt de danske soldater, at den irakiske hær henrettet krigsfanger, som ikke er irakere.

I et andet tilfælde har danske soldater set en video, hvor en irakisk kaptajn tilsyneladende skærer hovedet af et lig.

Billeder viser i et tredje tilfælde, hvordan fanger fra Islamisk Stat er blevet skudt gennem hovedet.

Værnfælles Forsvarskommando bekræfter ifølge Information, at den danske styrke i landet har indberettet flere mulige overgreb.

Dermed tyder noget på, at det ikke kun er Iraks shiamilitser og de kurdiske peshmerga-styrker, der begår krigsforbrydelser i kampen mod Islamisk Stat.

- Meldingerne fra de danske soldater beror på andenhåndsberetninger i form af billedmateriale eller udtalelser fra irakisk side, hvis rigtighed og kontekst ikke har kunnet verificeres, siger oberstløjtnant Jens Riis-Vestergaard, der er chef for hærens internationale operationer, til Information.

Ifølge ham er beretningerne givet videre til koalitionshovedkvarteret i Bagdad. Det er ligeledes blevet påtalt over for de ansvarlige irakiske chefer.

- Hver sag er blevet påtalt over for den stedlige irakiske chef på al-Asad Airbase, siger Jens Riis Vestergaard.

Human Rights Watch har tidligere rapporteret, at irakiske politistyrker i forbindelse med befrielsen af Fallujah var involveret i mord, forsvindinger og tortur af krigsfanger.

Omtale på den amerikanske tv-kanal ABC og den franske France24 fik i 2015 de amerikanske myndigheder til at indlede en undersøgelse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress