Af - 23/04-15 10:31

Mystisk billede af barn: Kan du se, hvad der er galt her?Mystisk billede af barn: Kan du se, hvad der er galt her?

Et enkelt billede af en lille pige ved havet har fået hele nettet til at diskutere, hvad, eller hvem, der gemmer sig i billedet.

Bildstrecke im Grossformat »

Ovenfor kan du se de billeder, som faren tog med sin Samsung Galaxy-smartphone.

I løbet af de sidste par dage er internettet begyndt at flyde over med spekulationer over et mystisk billede, hvor et uforklarligt element gemmer sig bag en lille pige.

Hun er ellers på en hyggelig tur ved Japans kyst med sin far, men da de kommer hjem opdager faren, at de muligvis ikke har været helt alene på stranden den dag alligevel.

Se billedet i helt tæt udgave i toppen af artiklen.

Billedet er oprindeligt lagt op på Reddit i kategorien for mystiske billeder 'Unexplained Photos' for otte måneder siden, men debatten om det mystiske billede er blusset op med fornyet kraft i den forgangne uge.

Onlinedebattørerne er stadig glødende uenige om, hvorvidt der er tale om billedmanipulation eller en paranormal hændelse fanget på kamera. Sagens kerne er det, der ligner et par støvler bag datterens ben.

LÆS OGSÅ: Fotoekspert: Billedet af den skjulte mand kan være falsk

Nu står fotografen bag billedet frem og insisterer på, at billedet ikke er manipuleret.

- Det var først senere samme aften, da jeg kom hjem og fik set billederne efter, at jeg lagde mærke til støvlerne bag hende, siger faren, der arbejder i Japan.

Desuden benægter han, at der var andre på stranden i Zushi sammen med ham og datteren tilbage i juni 2014. Det siger han til Daily Mail.

Faren lagde ikke det store i de mærkelig billeder til at begynde med, men sendte prompte billedet til moren, der var på arbejde. Hun tog det ikke lige så pænt, som han selv havde gjort.

- Jeg viste dem til min hustru med det samme. Hun var, for at være helt ærlig, betydeligt mere berørt, end jeg var, siger han.

LÆS OGSÅ: Mystisk: Kan du få øje på den skjulte mand?

De næste timer brugte Martin Springall på at nærstudere billedet og finde en forklaring på de mystiske bestøvlede sko. Han kunne ikke komme frem til en løsning. Til sidst måtte han lægge det mystiske billede fra sig.

- For at være helt ærlig, så prøver jeg at lade være med at dvæle ved den her slags ting - det giver mig myrekryb, siger faren til den lille pige.

Flere skeptikere har fremhævet et uforklarligt stykke stof, der stikker ud bag pigens ene arm. De mener, at det er en hel person og ikke blot et sæt støvler, der gemmer sig bag pigen. Se det i billedet nedenfor.

LÆS OGSÅ: Hun fandt uhyggelig note på hotelværelse: Nu går den verden rundt

Andre mener helt enkelt, at der er tale om manipulation af billedet i Photoshop eller at der står en anden i billedet.

Det benægter fotografen dog.

- Jeg har ingen idé om, hvad støvlerne er, hvor de kommer fra eller hvad de betyder, siger faren.

Martin Springall siger desuden, at han forstår folks skepsis.

- Jeg forstår godt kynismen, Hvis jeg selv så det online ville jeg se på det med nøjagtig de samme øjne, siger Martin Springall.

- Jeg kan dog forsikre jer om, at der kun var os to i området, og at billedet er 100 procent urørt, siger fotografen til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Kim Jong-Un i morsomt foto-ups: Kan du spotte fejlen?

Nedenfor kan du se et kort over stedet, hvor fotografiet blev taget.

Billedet blev taget tilbage i juli 2014. Faren viste billedet til sin ven, den canadiske Brian Publicover, på en campingtur en måneds tid efter, at det var taget.

Sidenhen gav han vennen lov til at dele billedet på Reddit under sit internetnavn 'Obiaruf.'

- Vi påstår ikke, at det er et spøgelse, siger Brian Publicover,

LÆS OGSÅ: Er det en alien? Mystisk 'skikkelse' spottet på månen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress