Af Benjamin Krogh - 11/01-16 06:38; Opdateret: 11/01-16 06:53

Her er vinderen af årets film til Golden GlobeHer er vinderen af årets film til Golden Globe

Filmen med Leonardo DiCaprio i hovedrollen som pelsjæger er nu blandt favoritterne til at vinde en Oscar.

storybild

(Billede: Paul Drinkwater)

Filmen "The Revenant" har søndag vundet prisen for bedste dramafilm ved Golden Globe-prisuddelingen i Los Angeles.

Filmen er instrueret af den mexicanske filminstruktør Alejandro Iñárritu og har den amerikanske filmstjerne Leonardo DiCaprio i hovedrollen som pelsjæger i 1820'ernes Midtvesten i USA.

Alejandro Iñárritu er ikke uvant med priser i Hollywood. I 2014 vandt hans film "Birdman" en Oscar for bedste film, og ved samme lejlighed vandt Iñárritu prisen som bedste instruktør.

LÆS OGSÅ: Denne stjerne er favorit til at spille Cruella de Vil

Leonardo DiCaprio kan rejse fra prisuddelingen i Los Angeles med personlig hæder. Han vinder prisen for bedste mandlige hovedrolle. DiCaprio, der aldrig har vundet en Oscar, vinder en Golden Globe for tredje gang.

Samtidig kan Alejandro Iñárritu glæde sig over at vinde prisen for bedste instruktør. Dermed ligger filmen sig lunt i svinget forud for næste måneds Oscar-uddeling - ligeledes i Los Angeles.

Forhåndsfavoritten til at vinde en Golden Globe var "Carol" med Cate Blanchett på rollelisten, men holdet bag filmen må rejse tomhændet hjem.

LÆS OGSÅ: California-guvernør benåder Hollywood-stjerne

Foruden "Carol" og "The Revenant" var "Mad Max: Fury Road", "Room" og "Spotlight" nomineret i den mest fornemme kategori.

I kategorien for bedste ikke-engelsksprogede film vinder den ungarske "Son of Saul" foran blandt andet "Fäktaren" fra Finland.

Blandt de mange andre prisvindere søndag i Los Angeles er også popstjernen Stefani Joanne Angelina Germanotta - bedre kendt som Lady Gaga - der blev hædret for sin rolle i tv-serien "American Horror Story"

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Dansk-produceret dokumentar er stadig med i Oscar-kapløb

LÆS OGSÅ: Efter tre års tavshed: Hør Adele gøre kæmpe comeback i en tv-reklame

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress