Af Ritzau - 15/04-16 04:34

Sydkoreansk tragediefærge bliver senest bjærget i juliSydkoreansk tragediefærge bliver senest bjærget i juli

Det kostede 300 mennesker livet, da Sewol sank for to år siden. Nu tager planer om at bjærge færgen form.

storybild

En kvinde foran mindeplader for ofrene, der for to år siden mistede livet i færgetragedien i Sydkorea, hvor færgen Sewol kæntrede med 476 mennesker om bord. (Billede: AP/Ahn Young-joon)

250 elever fra samme skole var blandt de i alt 304 ofre, der for to år siden mistede livet i en af Sydkoreas værste skibskatastrofer.

Passagerfærgen Sewol sank ud for den sydkoreanske kyst 16. april 2014, og inden juli vil skibet blive hævet op fra dybet - i intakt tilstand. Det oplyser Sydkoreas maritime ministerium ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

Planerne om at bjærge den 6825 ton tunge færge har taget form, og arbejdet er ved at gå i gang.

- Vi vil bjærge fartøjet uden at skære i det 145 meter lange skib, da vi ikke vil risikere at miste nogle af de lig, som fortsat menes at være inde i skibsvraget, skriver ministeriet for hav og fiskeri i en udtalelse.

Meldingen kommer forud for toårsdagen for forliset. For præcis et år siden lovede præsident Park Geun-hye, at færgen ville blive hævet "hurtigst muligt".

Allerede dengang havde efterladte, hvis pårørende aldrig er blevet fundet, lagt pres på regeringen for at få iværksat en bjærgning.

Sewol kæntrede med 476 personer om bord 20 kilometer ud for Sydkoreas sydvestlige kyst. Ni ofre er aldrig blevet fundet.

Af de i alt 304 døde var omtrent 250 skoleelever på lejrtur fra samme skole i byen Ansan nord for hovedstaden Seoul.

Færgetragedien skyldtes efter alt at dømme en dødelig kombination af en alt for tung last, ulovlig ombygning af færgen samt sølle evner hos mandskabet til at styre fartøjet.

Katastrofens omfang og de mange unge mennesker, der omkom, har gjort et stort indtryk på mange sydkoreanere. Ligeledes er mange skuffede over det officielle Sydkoreas håndtering af forliset.

Flere besætningsmedlemmer, heriblandt kaptajnen, er siden blevet dømt for pligtforsømmelse og drab.

En bjærgning af færgen ventes at ende med en regning på 72 millioner dollar. Et kinesisk selskab skal stå for arbejdet.

Dykkere har ifølge Yonhap allerede lukket samtlige af skibets udgange til med net for at forhindre, at noget falder ud af færgen i løbet af hejsningen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress