Af Lasse Emil Kristiansen - 04/08-15 16:54

Domstol forlænger fængsling af jødisk ekstremistDomstol forlænger fængsling af jødisk ekstremist

Meir Ettinger, som leder en ekstremistisk jødisk gruppe, skal blive i fængslet, siger en dommer i Nazaret.

storybild

(Billede: Ariel Schalit)

En israelsk domstol har forlænget varetægtsfængslingen af den jødiske højrefløjsaktivist Meir Ettinger, som mandag blev fængslet på en løs anklage.

Den unge aktivist, som leder en ekstremistisk gruppe, blev mandag fængslet få dage efter, at en lille palæstinensisk dreng blev dræbt i en mordbrand på Vestbredden.

Ettinger skal forblive bag tremmer - i hvert fald indtil søndag.

LÆS OGSÅ: Israelere protesterer mod ultraortodoks vold efter drab

Han blev anholdt for sine "aktiviteter i en jødisk ekstremistisk organisation" og for "nationalistiske forbrydelser".

Mere ville anklagemyndigheden ikke sige mandag.

Israels regering valgte efter mordbranden på Vestbredden fredag i sidste uge at udvide en udskældt praksis for såkaldt "administrative varetægtsfængslinger" til også at omfatte israelere.

Hidtil har landet kun benyttet den praksis mod palæstinensere. 4500 palæstinensere sad fængslet uden anklage i juni.
Politiet har ikke direkte knyttet Ettinger til mordbranden i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Syrien: Israel bomber prosyrisk palæstinensisk milits

Drengens mor og ældre bror var i kritisk tilstand efter branden, som har udløst uro og vrede i de israelsk besatte områder.

Jødiske bosættere menes at stå bag mordbranden, som premierminister Benjamin Netanyahu har fordømt og kaldt en "terrorhandling".

Ettinger er barnebarn af Meir Kahane, som dannede den racistiske antiarabiske bevægelse Kach, og som blev dræbt i 1990 i New York.

Israelske medier mener at vide, at Meir Ettinger var hjernen bag en anden brandstiftelse 18. juni mod et skrin i det nordlige Israel, hvor kristne mener, at Jesus har udført mirakler med brød og fisk.

LÆS OGSÅ: Israelsk spion løslades efter årtiers fangenskab i USA

I januar blev Ettinger forbudt adgang til Vestbredden i et år "på grund af sine aktiviteter", siger en talsmand for efterretningstjenesten Shin Bet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress