Af Lars Dinesen - 22/04-15 11:45

Fransk politi anholder mand for plan om kirkeangrebFransk politi anholder mand for plan om kirkeangreb

En 24-årig mand mistænkes for at have dræbt en kvinde søndag og for planer om angreb på en eller to kirker.

storybild

Arkivfoto af den franske indenrigsminister, der fortalte om det planlagte attentat på en pressekonference onsdag formiddag. (Billede: Polfoto/AP)

Fransk politi tilbageholder en 24-årig mand, som mistænkes for at planlægge angreb på "en eller to kirker" i landet.

Manden blev anholdt søndag, bekræfter Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, på en pressekonference.

Manden mistænkes desuden, ifølge det franske nyhedsbureau, for at have dræbt en kvinde i udkanten af Paris søndag.

Ifølge avisen Le Monde blev manden pågrebet mere eller mindre ved en tilfældighed. Det skal være sket, da han tilkaldte en ambulance søndag.

Han var ifølge avisen såret af skud, og politiet valgte at undersøge hans bil nærmere. Her fandt man et større arsenal af våben.

Indenrigsministeren bekræfter onsdag, at myndighederne har fundet håndvåben, andre våben og skudsikre veste i mistænktes bil.

LÆS OGSÅ: Pilot 'forudså' uhyggelig flytragedie i Frankrig

Den 24-årige er ifølge franske medier it-studerende og algerier.

- Der er desuden fundet detaljerede dokumenter, som bekræfter - hævet over al tvivl - at personen havde planer om et nært forestående angreb, formentlig mod en eller to kirker, siger Cazeneuve.

Den 24-årige var kendt af den franske efterretningstjeneste, da han angiveligt ønskede at rejse til Syrien for at kæmpe blandt jihadister.

Bernard Cazeneuve fortæller, at manden var i besiddelse af et "arsenal af krigsvåben."

LÆS OGSÅ: Ekspert: Det første klare politiske mord

Det er knap fire måneder siden, at islamister udførte en massakre i Paris på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion.

17 personer mistede livet i det - og tilknyttede - angreb.

Den 24-årige mistænkes for drabet på en 32-årig kvinde, danseren Aurelie Chatelain, som søndag blev fundet dræbt af tre skud i Villejuif, en forstad til Paris.

Indenrigsministeren siger, at Frankrig i øjeblikket oplever en terrortrussel af hidtil uset alvor.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress