Af - 29/05-15 11:48

Stærkt budskab fra 2007 går pludselig viralt i 2015: - Vi er dybt overraskedeStærkt budskab fra 2007 går pludselig viralt i 2015: - Vi er dybt overraskede

Hos organisationen Cordaid er man forbløffet over kampagne fra 2007, der er blevet et kæmpe hit på Facebook i 2015.

Bildstrecke im Grossformat »

Vil du helst bruge 180 kroner på solbriller eller give et menneske adgang til vand for 60 kroner?

Når du bruger 240 kroner på en håndtaske, så tænk på at du kan give et menneske mad i en uge for 30 kroner.

Sådan lyder to af budskaberne i en kampagne, som den hollandske nødhjælpsorganisation Cordaid står bag, og som hitter på stort på de sociale medier. Metroxpress stødte på den og kontaktede derfor Cordaid, der også har bemærket, at kampagnen har fået liv på de sociale medier. Dog lidt senere end forventet.

- Det særlige ved denne kampagne er, at det er en gammel kampagne, som nu er gået viralt. Men den var aldrig planlagt til de sociale medier, selv om det nu sker i 2015, fortæller presserådgiver hos Cordaid Arjanne van der Bijl til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Ryanair håner Frank Jensen i stor kampagne: 'High Fare Mayor'

Faktisk er kampagnen fra 2007, hvor Facebook først for alvor var ved at etablere sig hos verdens befolkning. Meningen med reklamen forklarer Cordaids Judith Maat således.

- Da vi startede kampagnen i 2007 - i samarbejde med reklamebureauet Saatchi & Saatchi - ville vi gøre forbrugerne opmærksom på det faktum, at de penge, vi bruger uden at tænke over det i vores dagligdag, kan gøre en kolossal forskel for mennesker i katastrofeområder.

- Vi mente, at sådan en kampagne var en fantastisk måde at skabe opmærksomhed omkring, hvilke basale ting folk mangler.

Ifølge Cordaid begyndte franskmænd og canadiere at dele billedet i februar 2015, og siden er kampagnen gået viralt. Flere end ni millioner mennesker skulle have set kampagnen alene på Facebook, anslår Cordaid.

LÆS OGSÅ: TV: Denne video skal alle cyklister se - undgå højresvingsulykker sådan her

LÆS OGSÅ: Opfinderen af 'Mors dag' hadede dagen som pesten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress