Af - 18/04-16 17:12; Opdateret: 18/04-16 17:25

Nadia bestilte thai-mad og fik den klammeste overraskelseNadia bestilte thai-mad og fik den klammeste overraskelse

Det skulle have været en hyggelig aften med thai-mad og fodbold for det svenske par. Men pludselig smagte maden af tobak.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvad der skulle have været en lækker kulinarisk oplevelse, blev til en usmagelig og klam en af slagsen for svenske Nadia Haeri, da hun pludselig sad og tyggede på et cigaretskod. Det skriver Expressen.

Hun havde sammen med sin kæreste bestilt thai take-away på en restaurant i Gøteborg, inden de skulle se fodboldkamp. Men hyggen varede ikke længe, for da den 26-årige kvinde lagde maden på tallerkenen, blev hun mistænksom over smagen.

Hendes kæreste tog det dog mere roligt.

– Nej, nej, det er bare tørret chili, sagde han. Så jeg smagte. Det var ikke chili, kan jeg fortælle.

Nadia Haeris mistanke var godt begrundet, for da hun tog en ordentlig mundfuld, mærkede hun pludselig et cigaretskod i munden og var straks ved at kaste op.



– Det var virkelig afskyeligt. Jeg er stadig chokeret. Jeg kan ikke forstå det. Jeg fatter ikke, hvordan skoddet kunne havne dér.

Nu skulle man tro, at aftenen kun kunne blive bedre, men da parret besluttede sig for at klage over det ulækre måltid, fik de ikke engang en undskyldning. I stedet begyndte personalet at skændes med hinanden og glemte alt om det unge par, der måtte forlade stedet med uforrettet sag og tomme maver.

Det fik hende til at poste billedet i galleriet i toppen af artklen på Facebook til skræk og advarsel.

Hvordan Nadias kæreste kunne forveksle smagen af chili og tobak, er et rigtig godt spørgsmål, men ifølge Expressen måtte han bede om forladelse, fordi han ikke troede på hende i første omgang.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress