Af - 03/10-16 09:56

Børnehave frygter overgreb - Overvåger børn og ansatte på toilettetBørnehave frygter overgreb - Overvåger børn og ansatte på toilettet

En norsk børnehave i Tromsø har installeret elektroniske kikhuller i dørene til toiletterne for at forhindre overgreb. Nu kræver Datatilsynet forklaring.

storybild

(Billede: Scanpix/Claus Bech)

I den norske børnehave 'Kulturbarnehagen' i Tromsø, har de installeret elektroniske kikhuller i dørene til toiletterne.

Det skriver norske Aftenposten.

Det elektroniske kikhul minder om et kamera, der er monteret på indersiden af døren, hvor man på en skærm der hænger på ydersiden kan følge med i, hvad der sker inde i rummet.

Kikhullerne skulle angiveligt være installeret på flere toiletter og i et legerum i børnehaven.

En del af sikkerhedsrutinen
Ifølge Aftenposten mener børnehavens daglige leder Birgitta Lyngmo Czyz ikke, at man kan tale om kameraovervågning.

- Vi har installeret dem, som en del af sikkerhedsrutinerne i børnehaven, så der ikke foregår ting i de forskellige rum, som ikke bør finde sted, forklarer hun og tilføjer, at dette eksempelvis kunne være seksuelle overgreb.

Hun fastlår, at de bortset fra ét tilfælde ikke har hørt noget negativt fra forældrene om de nye elektroniske kikhuller.

Datatilsynet kræver redegørelse
Datatilsynet har nu sendt et brev til børnehaven, hvor de kræver en redegørelse, så de kan finde ud af, om der er tale om kameraovervågning eller ej.

Ylva Marrable, der er Juridisk seniorrådgiver, forklarer, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete dag, men slår fast, at der skal meget til, før en børnehave får lov til at sætte overvågning op.

Hvis et kamera lovligt skal skal sættes op, skal det være for at forhindre farlige situationer af hensyn til de ansattes sikkerhed eller andre særlige behov.

Samtidig forklarer hun, at det kan have den negative betydning, at medarbejderne føler sig mistænkeliggjort, når et kamera observerer dem.

LÆS OGSÅ: Holstebro vil have loft for tosprogede i vuggestuer

LÆS OGSÅ: Højesteret: Hårde ord om leder i børnehave var o.k.

LÆS OGSÅ: Det er blevet dyrere at sende børn i dagpleje og børnehave

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress