Af David Andersen - 24/11-15 19:30; Opdateret: 24/11-15 19:48

Nato-lande opfordrer Tyrkiet til at holde hovedet koldtNato-lande opfordrer Tyrkiet til at holde hovedet koldt

Vis ro og vær fornuftige, lyder det efter ambassadørmøde mellem Nato-landene efter nedskydning af russisk fly.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

De 28 Nato-landes ambassadører opfordrer efter et hastemøde tirsdag aften i Bruxelles Nato-landet Tyrkiet til at "holde hovedet koldt" i kølvandet på nedskydningen tirsdag morgen af et russisk kampfly, der ifølge tyrkerne var fløjet ind over tyrkisk territorium.

Det skriver Reuters.

Mødets leder, Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, opfordrer i en erklæring efter mødet til fornuft og kalder det en alvorlig situation.

- Som vi gentagne gange har gjort det klart, så er vi i solidariske med Tyrkiet og støtter vores Nato-allierede Tyrkiet, siger generalsekretæren.

LÆS OGSÅ: Russisk helikopter ramt af panserværnsraket i Syrien

Stoltenberg mener, at mere kontakt mellem Rusland og Tyrkiet er en måde at undgå flere lignende hændelser i fremtiden.

- Jeg ser frem til yderligere kontakter mellem Ankara og Moskva og opfordrer til ro og nedtrapning. Diplomati og deeskalering er vigtig for at løse denne situation, siger Jens Stoltenberg.

Ifølge Nato-generalsekretæren har der ikke været nogen direkte kontakt mellem Rusland og Nato.

Han understreger dog med adresse til Rusland, at den fælles fjende er Islamisk Stat og byder alle måder til at kæmpe mod Islamisk Stat velkommen.

LÆS OGSÅ: Putin: Nedskydning af kampfly vil få alvorlige konsekvenser

Tyrkiet siger, at man skød det russiske fly ned, fordi det krænkede tyrkisk luftrum. Det har Rusland benægtet.

De to piloter nåede at springe ud af flyet, men det er endnu ikke bekræftet fra officielt hold, hvor de befinder sig.

En lokal oprørsgruppe i Syrien siger, at begge blev skudt, mens de var ved at lande i deres faldskærme. Men tyrkiske myndigheder siger tirsdag aften ifølge internationale nyhedsbureauer, at piloterne menes at være i live, og at der er en eftersøgning i gang.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk kampfly har skudt et russisk kampfly ned

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress