27/12-15 12:02; Opdateret: 27/12-15 12:31

Så er det officielt: Kinas etbarnspolitik er nu droppetSå er det officielt: Kinas etbarnspolitik er nu droppet

Nu må alle gifte par få to børn.

Bildstrecke im Grossformat »

Kinas omstridte etbarnspolitik blev søndag officielt afsluttet, da en ny lov, der tillader alle gifte par at få to børn, blev underskrevet i Beijing.

- Den nye lovgivning træder i kraft 1. januar, skriver nyhedsbureauet Xinhua.

Kinas kommunistiske ledere har ikke mindst truffet beslutningen på baggrund af problemer med en aldrende befolkning og en stadigt mindre arbejdsstyrke.

Eksperter vurderer, at lovændringen kommer for sent og kun får mindre effekt på befolkningsstrukturen.

Etbarnspolitikken blev indført i slutningen af 1970'erne for at dæmme op for befolkningstilvæksten. Den medførte blandt andet aborter af mange pigefostre, da mange familier ønskede, at deres eneste barn blev en dreng.

Gennem årene er den oprindeligt stenhårde politik på området blevet lempet, men den brede reform af landets familiepolitik kom først i år.

Kina er verdens mest befolkningsrige land med snart 1,4 milliard indbyggere.

- Det kommer til at tage tid, før de bebudede ændringer i familiepolitikken slår igennem, sagde sociolog ved Peking University Lu Jiehua ifølge Reuters for nylig til avisen China Daily.

- Par født i 1970'erne vil måske have deres andet barn, fordi de vil nå det, inden det er for sent. Men dem, der er født i 1980'erne og 1990'erne, har ingen øjeblikkelig trang til at få barn nummer to, sagde Lu Jiehua.

Ifølge Yuan Xin, demografiforsker ved Nankai University i Tianjin, vil den kommende ændring få størst betydning for familier på landet, hvor de fleste er interesserede i at udvide deres familier.

Efter 2013 har det været tilladt for par at få barn nummer to, hvis en af dem selv var enebarn. Men kun omkring 1,5 millioner ud af de 11 millioner par, der har haft mulighed for at søge om at få en ekstra lille ny, har benyttet sig af det ifølge China Daily.

LÆS OGSÅ: Kina gør op med etbarnspolitik og tillader alle at få to

LÆS OGSÅ: Kina overvejer helt at fjerne etbarnspolitik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress