Af Lars Dinesen - 30/06-15 20:45

Eurogruppe drøfter græsk forslag igen onsdagEurogruppe drøfter græsk forslag igen onsdag

Finansministrene i eurozonen skal på den igen. Ny telekonference onsdag morgen om græsk forslag.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Daniel Ochoa de Olza)

Eurogruppen drøfter græsk forslag til en ny gældsaftale igen onsdag.

Det siger Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem, formand for gruppen, efter en telekonference med sine ministerkolleger i eurozonen.

Konference blev indkaldt, efter at Grækenlands regering tirsdag eftermiddag meddelte, at den har sendt et nyt forslag om en ny gældsaftale til sine kreditorer.

Dijsselbloem siger, at Grækenland vil sende nye forslag forud for onsdagens telekonference.

Den nuværende gældsaftale med Grækenland udløber ved midnat mellem tirsdag og onsdag, og det får den lov til.

LÆS OGSÅ: Nyt græsk forslag vil omlægge gælden

Eurogruppens formand siger, at det er for sent at forlænge den.

Han siger også, at de internationale institutioner først vil overveje et nyt program for Grækenland, når de græske vælgere har holdt folkeafstemning søndag.

Den græske regering har udskrevet en folkeafstemning, hvor vælgerne skal tage stilling til kreditorernes krav om græske besparelser og reformer til gengæld for at hjælpe Grækenland med lån.

LÆS OGSÅ: BLOG: Euroen er en græsk tragedie

Der er i øvrigt heller ikke nyt om det græske afdrag til Den Internationale Valutafond, IMF.

Grækenland skal inden midnat betale et afdrag på 1,6 milliarder euro til IMF, og intet tyder på, at de penge overføres fra Athen til IMF.

LÆS OGSÅ: Afgørelsens time: Selv centrale folk erkender sandsynligt græsk exit

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress