Af Lars Dinesen - 07/12-15 19:37

CO2-udledningen falder i 2015, viser nyt studieCO2-udledningen falder i 2015, viser nyt studie

For første gang i en periode med økonomisk vækst falder verdens samlede udledning af drivhusgasser i 2015.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Federico Gambarini)

For første gang nogensinde i en periode med økonomisk vækst lader verdens samlede udledning af drivhusgassen CO2 til at falde i 2015.

Det fortæller en opgørelse i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change midt under klimatopmødet COP21 i Paris, der søger at begrænse udledningerne og dermed bremse opvarmningen af kloden.

Især på grund af lavere kulforbrug i Kina fladede den globale CO2-kurve ud i 2014 og står nu til at dale en smule i 2015 - med omkring 0,6 procent, viser undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Minister: Klimaaftale kan sikre 50 mia. i dansk eksport

Faldet sker trods en stigning i den økonomiske vækst på forventet 3,1 procent i år - oven i sidste års vækst på 3,4 procent, skriver forfatterne.

- I modsætning til tidligere perioder med begrænset eller ingen stigning i CO2-udledningen, så voksede det globale BNP (bruttonationalprodukt) i begge år, skriver de.

Tidligere fald i CO2-udslippet har været midlertidige og er sket under økonomisk nedgang, især i 2009 efter den verdensomspændende finanskrise.

LÆS OGSÅ: Klimaforsker: Udsigterne fra Paris ser lovende ud

LÆS OGSÅ: Connie Hedegaard: Fortsat dybe uenigheder ved COP21

Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, glæder sig.

- Det er en særdeles opløftende nyhed, der nu lander i Paris, netop som ministrene ankommer til de afgørende forhandlinger, for den viser, at de rent faktisk er på en mulig mission.

- Der er dog ingen grund til at løfte armene alt for højt op over hovedet, for vi har ikke nødvendigvis set den sidste negative rekord, og og ikke mindst skal klimaforureningen ikke bare falde, den skal reduceres drastisk, siger han.

LÆS OGSÅ: Første aftale i Paris er klar til forhandlinger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress