Af - 04/10-15 11:47

Anklage om fup: H&M får sønderrivende kritik i ny rapportAnklage om fup: H&M får sønderrivende kritik i ny rapport

Titusindvis af ansatte i tøjindustrien hos H&M arbejder under livsfarlige forhold, konkluderer ny rapport. Tøjgiganten erkender dele af kritikken.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er langt fra den beskrivelse, H&M selv giver af forholdene for deres ansatte, til virkeligheden.

Sådan lyder kritikken i en ny rapport, som har efterset H&M's påståede forbedringer for de titusindvis af arbejdere på tøjfabrikkerne i Bangladesh, efter at 1.100 mennesker omkom i en frygtelig ulykke i 2013.

Dengang svor svenskerne sammen med over 200 andre tøjproducenter i en erklæring at sørge for, at en lignede katastrofe ikke kunne gentage sig. Men risikoen er stadig alarmerende ifølge den nye rapport, som er lavet på baggrund af et internationalt samarbejde, Clean Clothes Campaign, som repræsenterer en række organisationer verden over, og som er evalueret af forskere fra Fordham University i New York.

LÆS OGSÅ: Øh, hvad siger du? Beckham overrasker med kæmpe-brøler

LÆS OGSÅ: Kritik af stort dansk modefirma: Forholdene for unge ansatte er usle

I selskabets seneste årsrapport om samfundsansvar skriver H&M, at de livsfarlige forhold er så godt som fortid.

- Alle vores leverandør-fabrikker har bestået brand- og elektriske vurderinger uden umiddelbare risici, mens alle vores fabrikker kræver nogle forbedringer angående nødudgange, står der.

Men den beskrivelse er tæt på opspind, da det står langt værre fat ifølge kontrollen, der har besøgt 56 af tøjkædens fabrikker med de højeste produktionsstandarder, ifølge svenskerne selv, i Bangladesh.

- Analysen viser, at H&M er dramatisk bagud i forhold til at rette farerne identificeret af Accords inspektører (nedsat efter katastrofen i 2013, red.), og dermed sættes titusinder af arbejderes liv på spil, står der i rapporten.

Ifølge anklagen er der nogle steder tale om deciderede brandfælder, da medarbejderne i tilfælde af brand ikke kan forlade stedet via døre, trapper og udgange.

LÆS OGSÅ: H&M giver rabatkuponer i bytte for dit aflagte tøj

LÆS OGSÅ: Kendt tøjkæde beskyldes for at fornærme Holocaust-bøsser

Hele 61 procent af H&M-fabrikkerne har ikke nødudgange ved brand, mens 16 procent af stederne stadig har låsende døre, der forhindrer en nødvendig flugt, hvis ulykken indtræffer, står der i rapporten fra Clean Clothes Campaign.

I en pressemeddelelse skriver H&M, at tøjgiganten, der er den største i Bangladesh, lever op til kravene fra erklæringen. Men samtidig erkender H&M udfordringer:

- Nogle tekniske og strukturelle udfordringer kræver mere tid og adgang til teknologi, der ikke er til rådighed i Bangladesh.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress