Af - 04/02-16 22:34

Gå tidligt i seng og scor gode karakterer i skolenGå tidligt i seng og scor gode karakterer i skolen

Nu har et stort norsk studie slået fast, hvad mange forældre har sagt til deres teenagebørn i generationer. Hvis du går tidligere i seng som ung, så klarer du dig bedre i skolen.

Bildstrecke im Grossformat »
Få så lidt lys som overhovedet muligt tæt på sengetid. Lys – som for eksempel kan komme fra en iPad - reducerer melatoninudskillelsen. Melatonin er et søvndyssende hormon. - Kroppen skal have mørke for at udvikle melatonin, som er ens eget sovemedicin. Det udskilles først, når rummet er mørkt, siger Jesper Højager Fabech Bille, der er afdelingslæge på Søvnklinikken ved Aarhus Universitetshospital. Vent på, at Ole Lukøje viser sig, mens du hører naturlyde, som fuglefløjt, skovlyde eller bølgeskvulp. Det behager hjernen. Kilde: Mikael Rasmussen, der er søvnekspert og medforfatter til bogen 'Sov godt – hele natten' Vores døgnrytme bliver fra naturens side af styret af lys og mørke. Vi er ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen bygget til at leve ved ækvator med 12 timers lys og 12 timers mørke. Derfor behager det hjernen, hvis du går i seng til rødt lys - det simulerer en solnedgang. - Rødt lys, når du skal sove, vil få hjernens aktivitetsniveau til at falde ned, siger Mikael Rasmussen. - Det ideelle lys at sove i er fuldstændig mørke. Derfor er det hamrende vigtigt, at du har et mørklægningsgardin. Det søvndyssende hormon melatonin bliver kun udskilt, i al den tid, det er mørkt, så hvis du har lyse gardiner, stopper udskillelsen, når solen står op, siger Mikael Rasmussen, der er søvnekspert og medforfatter til bogen 'Sov godt - hele natten'.. - Det er uhensigtsmæssigt at bruge snooze-knappen, for det nedsætter din søvnkvalitet, fordi det fragmenterer søvnen. Du kommer op og bliver vågen og falder i søvn igen, siger Mikael Rasmussen. Han råder i stedet folk til at have en længere total sovetid. Det er ikke en rar oplevelse at vågne brat, og derfor er det helt klart en bedre oplevelse at blive vækket mere blidt, fortæller søvnekspert Mikael Rasmussen. Han forslår, at du kan blive vækket at naturlyde – for eksempel lyde fra skoven - eller klassisk musik. Du får også en optimal vækning, hvis du bliver vækket af lys, der bliver mere og mere stærkt. - At blive vækket af solopgang er en human stille og rolig måde at vågne på. Hjernen vil opfange lyset og vække dig. Derfor er det godt, hvis du har en anordning med en lampe, der simulerer en solopgang, hvor lyset begynder at lyse stille og roligt 20 minutter, før du skal op, siger Mikael Rasmussen. Vask sengetøjet, så sover du bedre, fortæller Jesper Højager Fabech Bille, afdelingslæge på Søvnklinikken ved Aarhus Universitetshospital. En god nats søvn er også betinget af et godt indeklima, og derfor er det en god ide at huske at lufte ud i dit soveværelse. Kilde: Jesper Højager Fabech Bille

Her finder du en række gode råd til at falde i søvn.

Kig på uret. Du tænker måske, at det er ved at blive lige sent nok på en skoledag, og det kan der være noget om. Norsk studie viser, at jo tidligere du som ung går i seng, jo bedre karakterer får du i skolen. Det skriver Aftenposten.

Men læs lige artiklen færdig først.

De norske forskere har i deres store studie undersøgt hele 8000 unges sovevaner. Undersøgelsens resultater er klare: Jo mere du sover, jo bedre karakterer får du.

- Vi fandt ud af, at for lidt søvn hænger sammen med dårlige skolekarakterer på videregående uddannelser. Den gennemsnitlige skolekarakter var bedst hos unge, der lagde sig til at sove mellem 22.00-23.00, siger forsker og specialist i psykologi, Mari Hysing, til Aftenposten.

LÆS OGSÅ: Derfor må du gerne sove længe i weekenden

Ikke nok med at de unge, der lagde sig tidligst, var bedst i skolen; undersøgelsen viste også, at jo senere du går til køjs, jo dårligere bliver din karakter i skolen. Sådan lyder konklusionen i studiet.

- Noget af sammenhængen kan forklares med, at de, som slider med både søvn og skole, har et højere skolefravær. Men selv efter at man har taget højde for det, var der stadig en stærk sammenhæng mellem søvn og skoleresultater, siger Mari Hysing til Aftenposten.

LÆS OGSÅ: Sover du dårligt? Så farligt kan det være

Så er du blomsten af Danmarks ungdom, går du i skole og vil du meget gerne have gode karakterer, så skulle du overveje at hoppe til køjs og læse videre på metroxpress i morgen tidlig.

LÆS OGSÅ: Denne udbredte vane giver dig tre gange større risiko for at få en forstyrret søvn

LÆS OGSÅ: Sovet dårligt i nat? Derfor har du svært ved at koncentrere dig

LÆS OGSÅ: Dette simple sove-trick giver dig rigtig god søvn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress